Hjem Nyheder 10.000 festivalgæster springer køen over på Roskilde Festival

10.000 festivalgæster springer køen over på Roskilde Festival

89
0
DEL

App’en Fast Track hitter på Roskilde Festival, hvor 10.000 festivalgæster indtil videre benytter app’ens mulighed for at springe bestillingskøerne over. Mest populære køb i app’en er en flæskestegssandwich.

Deltagerne på Roskilde Festival tager godt imod den ’forlomme’, som app’en Fast Track tilbyder, når de skal bestille mad og drikke på festivalen. App’en er udviklet af teleselskabet 3 i samarbejde med Roskilde Festival og VOLT, og 10.000 festivaldeltagere har indtil videre downloadet den på deres telefon.

Via app’en kan festivalgæsterne finde mad- og drikkeboder i nærheden med mulighed for Fast Track-bestilling og se, hvad de har på menuen. Betaling foregår inde i app’en, og derfor kan man hente sin mad med det samme ved Fast Track disken, som er markeret med et grønt skilt med to hvide pile.

”Det er surt at gå glip af starten på en koncert eller de gode røverhistorier i lejren, fordi man står i kø til mad og drikke. Derfor glæder vi os over at se, at festivalgæsterne nyder godt af vores app og løsning på at få nedbragt ventetiderne. Vi er på Roskilde Festival som eksklusiv partner indenfor mobiltelefoni, og vores ambition er at give den bedst mulige festivaloplevelse via vores teknologi,” siger Frederik Grønlund Scholten, som er Head of Marketing hos 3.

Flæskestegssandwich på iPhone
Fast Track giver hurtig adgang til mad og drikke fra en række populære boder på Roskilde Festival såsom Halifax, Meyers Madbod, Mummbai, Freshi, Pizza og Pommes East, Dåsen East, Beer Countdown mm. Mest populære produkt i app’en er en flæskestegssandwich. To timer efter festivalpladsen åbnede onsdag havde Meyers Madbod solgt 500 flæskestegssandwiches via Fast Track.

Top 10 over mest populære bestillinger:

  • 1.Flæskestegssandwich
  • 2.Spaghetti Bolognese
  • 3.Pizza Pepperoni
  • 4.Ketchup/parmasan
  • 5.Cheeseburger
  • 6.Pommes frites
  • 7.Pasta Cabonara
  • 8.Butter Chicken
  • 9.Tuborg Rå
  • 10.Chicken Tikka Masala

Fast Track kan både downloades til iPhones og Android-telefoner. Flest brugere tilgår app’en fra en iPhone.

Fordeling af Fast Track-brugere pr. mobil brand:

  • iPhone 77%
  • Samsung 6%
  • OnePlus 2%
  • Huawei 1%

App’en kan bruges i mere end 50 boder på Roskilde Festival 2017

Downloades her:

bit.ly/2sY8nTh – iOS

bit.ly/2sYv4XD – Android