Nyt tilbehør

23 dages batterilevetid i ny speakerphone til bilen

GN NETCOM LANCERER nu SP200 – en dansk udviklet speakerphone, som tilbyder en samtalekvalitet, der lægger sig i toppen af markedet for speakerphones. Den er udstyret med en fleksibel holder, så den kan klipses fast i solskærmen på bilen. Da batteriet holder i op til 23 dage, kan man i princippet lade den sidde permanent i bilen. SP200 kobler sig automatisk til mobiltelefonen via Bluetooth, så du er håndfri i bilen altid.

Med lanceringen af Jabra SP200 er der ikke længere nogen undskyldning for at tale håndholdt i bilen. Det elegante håndfri-sæt er designet til at sidde i bilens solskærm, hvorfra det kobler sig til mobiltelefonen i samme øjeblik, du træder ind i bilen. Herefter kan du samtale frit takket være den støjreducerende mikrofon og den indbyggede højttaler. Med en batterilevetid på hele 23 dage ved stand-by bliver det ikke meget lettere at være håndfri.

Designet er dansk og enkelt. Teknologien bygger videre på danske GN Netcoms enestående erfaring med udvikling speakerphones med fremragende lydkvalitet og brugbarhed. Samtidig er prisniveauet så attraktivt, at alle kan være med.

Brugervenligheden i Jabra SP200 er desuden utrolig god. Den har en stor og let tilgængelig kontrolknap, et volumen-hjul samt en dedikeret on/off knap, så du kan styre dine opkald meget enkelt. Lydkvaliteten er høj og leveres gennem en kraftfuld højttaler. Den indbyggede mikrofon er rigtig god og anvender digital signalbehandling, som reducerer baggrundsstøjen betydeligt.

Jabra SP200 er også et omkostningseffektivt alternativ for dem, der foretrækker ikke at bære deres håndfri løsning i form af et headset, men alligevel vil være i kontakt med omverdenen, mens de er på vejen.

Jabra SP200 kan udmærket bruges til mange andre formål udenfor bilen – eksempelvis på kontoret – især hvis du skal holde møde, hvor flere skal lytte med på samtalen. I hjemmet kan det også bruges til håndfri tale – når flere skal være med på samtalen – eller når du har brug for at have begge hænder frie, mens du fx arbejder i køkkenet eller i hobbyrummet.

Specifikationer Jabra SP200:

• Bluetooth 2.0 • Støjreduktion og fjernelse af ekko. • Enkle funktioner; volumen hjul, en stor svar/afbryd knap, dedikeret on/off knap • Automatisk tilslutning til Bluetooth-mobiltelefonen • Taletid = 10 timer • Standby-tid = 23 dage • Mål = 12,4 x 5,6 x 2,4 cm • Vægt = 84 gram • Oplader; mikro USB-kabel + universel bil-lader

Jabra SP200 fås fra april 2009 og koster vejl. ca. 399 kr. inkl. moms.

Warning: Trying to access array offset on value of type bool in /customers/a/0/0/mobilbladet.dk/httpd.www/wp-content/themes/vmagazine/inc/vmagazine-functions.php on line 1001

Comment here