Hjem Apps 3 giver familien ubegrænset underholdning med WYPE

3 giver familien ubegrænset underholdning med WYPE

6184
0
DEL

Teleselskabet 3 har indgået samarbejde med den digitale app WYPE, som giver ubegrænset adgang til alle Bonniers magasiner og kan deles af hele familien. Fra den 19. juni kan 3’s kunder stille sommerens læselyst med magasiner som Costume, Woman og Bo Bedre og opnå en besparelse på 20 kr. om måneden.

Sommerferien nærmer sig med hastige skridt, og for mange danskere er det lig med strandstole, afslapning og sommerlæsning. Den 19. juni tilføjer 3 et nyt produkt til sit sortiment – den digitale app WYPE. Kunder hos 3 kan købe WYPE som supplement deres abonnement – og med ubegrænset adgang til 17 af de mest populære magasiner fra Bonnier er underholdningen sikret.

”Med WYPE kan vores kunder samle alle deres yndlingsmagasiner på mobilen eller ipad’en og tage dem med på sommerferien. Vores kunder er storforbrugere af data og digitale løsninger – og derfor passer en brugervenlig app som WYPE perfekt til vores kunders behov. Her får kunderne adgang til al deres yndlingsunderholdning, hvor og hvornår de vil,” siger David Elsass, direktør for privatmarkedet hos 3 og fortsætter:

”Samtidig er det vigtigt for os, at WYPE er en tilvalgstjeneste og ikke noget, vores kunder bliver påtvunget gennem et abonnement. Hos 3 arbejder vi ud fra filosofien om, at vores kunder skal have gennemsigtighed og valgfrihed og selv kunne sammensætte en ideel pakke, der passer til deres behov. En underholdningstjeneste som WYPE er derfor en ekstra service, vi tilbyder, hvor vi kan give dem en god besparelse – og hjælpe med at sikre underholdningen på ferien”.

”All you can read” buffet

Med WYPE får 3’s kunder adgang til et digitalt tag-selv-bord med alle de nyeste magasiner fra Bonnier samlet på ét sted. Magasinerne kan læses online eller downloades og læses på farten – og så kan WYPE deles med familien, da man kan bruge WYPE på op til fem enheder samtidigt.

WYPE er gratis den første måned og kan opsiges fra dag til dag. Som kunde hos 3 betaler man 79 kr. pr. måned og sparer dermed 20 kr. i forhold til den normale pris på 99 kr.

WYPE giver adgang til hele Bonniers univers, der består af 17 forskellige magasiner:

Costume

Woman

iForm

Costume Living

Bo Bedre

Bolig Magasinet

Nordic Living

Magasinet Liv

Aktiv Træning

Komputer for Alle

National Geographic

Illustreret Videnskab

Bil Magasinet

Historie

Digital Foto

Gør Det Selv

Alt om historie

Med WYPE har du:

  • Ubegrænset adgang til alle WYPE magasiner
  • Magasiner til hele familien på op til fem enheder
  • Læs hvor du vil, og når du vil

Fakta:

  • Du kan bruge WYPE på iOS eller Andriod, tablet eller pc.
  • WYPE kan købes gennem Mit3, selvbetjening, 3Butikkerne eller kundeservice.
  • Du kan også bruge WYPE i udlandet, dvs. du kan altid tage WYPE med til et af dine 52 3LikeHome lande
  • Prøv WYPE gratis i en måned, herefter kun 79 kr. Spar 20 kr. i forhold til WYPE’s egen pris
  • Dag til dag opsigelse og ingen binding
  • Betales over næste regning

Læs mere om WYPE her:

https://wype.dk

Du kan også læse mere om WYPE på 3.dk:

https://www.3.dk/wype