Branchenyt

3 klar med HSDPA i næste uge

I SIDSTE UGE åbnede 3’s skandinaviske koncernchef Shlomo Liran sammen med Ericssons koncernchef Carl-Henric Svanberg et af verdens hurtigste mobile bredbåndsnet i Stockholm. Nettet, der er baseret på HSPDA-teknologien, også kaldet Turbo3G, giver 3’s svenske kunder en trådløs opkobling på 3,6 Mbps på mobilnettet.

I næste uge er turen kommet til København. På tirsdag afslører mobilselskabet 3 på et pressemøde, hvornår man går i luften med HSPDA i Danmark, men eftersom man live i centrum af København vil demonstrere Turbo3G, betyder det, at 3 i hvert fald er klar i hovedstaden.

Mobilbladet.dk dækker selvfølgelig fra dette pressemøde, og vi vender tilbage med mere informationer, priser og sidste nyt om evt. nye terminaler i 3´s sortiment efterfølgende.

Comment here