Mobilt bredbånd

3 lancerer nye mobil bredbåndsabonnementer

Nu kan 3’s kunder surfe og streame alt det, de vil – og for eksempel se endnu mere film og tv på tablet, pc eller direkte på tv’et. Selskabets to nye tilbud på mobilt bredbånd kombineret med en router giver kunderne ubegrænset data i husstanden – og lægger op til, at de for alvor kan droppe det traditionelle ADSL.

Teleselskabet 3 lancerer i dag to nye mobilt bredbåndsprodukter. Produkterne indeholder henholdsvis 200 GB til 299 kr. pr. måned og FRI DATA til 399 kr. pr. måned. I områder med 4G/LTE-dækning kan kunderne opnå downloadhastigheder på op til 70 Mbit/s og uploadhastigheder på op til 24 Mbit/s. Typisk vil kunderne opleve downloadhastigheder på mellem 8 og 35 Mbit/s. 3 har i dag 4G/LTE-dækning i knap 70 byer. I resten af landet har 3 opgraderet 3G-netværket, så man kan opleve hastigheder på op til 32 Mbit/s.

”Vi ved, at vores kunder er i front, når det gælder brug af nye tjenester, herunder selvfølgelig også de mange nye streaming-tjenester som film og tv. Og efter, at vi har lanceret 4G/LTE i slutningen september 2012, kan vi se, at kunderne begynder at ændre adfærd og bruger endnu mere data i husstanden. Allerede de første måneder efter lanceringen steg forbruget, og vores kunder brugte i snit omkring 10 % mere data. Derfor tilbyder vi nu bredbåndsløsninger, der dækker deres behov. Og kombinerer man vores to nye produkter med en router, så alle i huset kan få glæde af den ubegrænsede data, vil det være oplagt at droppe den gamle ADSL-forbindelse og vælge en mobilt bredbåndsløsning med høj hastighed”, siger David Elsass, Head of Consumer Marketing & CRM i 3 Danmark.

De to nye mobilt bredbåndsprodukter koster henholdsvis 299 kr. pr. måned for 200 GB med 99 kr. i oprettelse og minimumspris første måned på 398 kr. og 399 kr. pr. måned for FRI DATA (inkl. 1.000 GB) med 99 kr. i oprettelse og minimumspris første måned på 498 kr. Begge produkter kan med fordel kombineres med en 4G/LTE Huawei B593-router fra 3, som kan erhverves for 38 kr. pr. måned betalt over 24 måneder.

Læs mere om 3Mobilt Bredbånd her: www.3.dk/mobilt-bredband/

Warning: Trying to access array offset on value of type bool in /customers/a/0/0/mobilbladet.dk/httpd.www/wp-content/themes/vmagazine/inc/vmagazine-functions.php on line 1001

Comment here