Branchenyt

3 tilbage med byt-til-nyt

Halvdelen af danskerne gemmer deres gamle mobil væk derhjemme, når de skifter telefonen ud med en nyere model. Det viser en ny undersøgelse fra Wilke. Derfor tilbyder 3 nu konceptet Byt-til-nyt. Fra i dag kan man indlevere sin gamle mobil hos 3 og få telefonens værdi fratrukket i prisen, når man køber en ny. 

Det er højsæson for lanceringer af nye smartphones, men hvad gør du med din gamle mobil, når du opgraderer til en ny model? Halvdelen af danskerne gemmer den gamle mobil væk derhjemme. Det viser en ny undersøgelse, som analysebureauet Wilke har lavet for teleselskabet 3.

”Tallene viser, at mange gemmer deres mobil, men vi ved, at det er de færreste, der tager den i brug igen. Man vænner sig nemlig lynhurtigt til alle fordelene ved en ny model. Netop derfor er der rigtig mange mobiler, der ligger og samler støv, selvom de stadig har en vis værdi. De færreste er således klar over, at de faktisk har guld i skuffen og det synes vi er rigtig ærgerligt,” siger David Elsass, direktør for privatmarkedet hos 3 Danmark.

Derfor tilbyder 3 nu Byt-til-nyt, hvor man kan indlevere sin gamle mobil og få telefonens værdi fratrukket i prisen, når man køber en ny. 3 giver f.eks. 1.500 kr. i afslag, hvis man indbytter en iPhone 5S 16 GB. Og som noget unikt ved 3’s ordning, kan man indlevere sin gamle mobil op til 14 dage efter, at man har købt en ny. Også selvom den gamle telefon har mindre skader.

Næsten ni procent smider guld i skraldespanden
Undersøgelsen fra Wilke viser også, at hver fjerde dansker lader mobilen gå i arv til børn, bedsteforældre eller andre familiemedlemmer. Næsten ni procent smider deres gamle mobil i skraldespanden eller på lossepladsen. Også selvom telefonen stadig virker. Ifølge tal fra Danmarks Statistik, smed danskerne 125.000 ton elektronikaffald på lossepladsen i 2012. Det svarer til, at hver enkelt forbruger kasserede 22,5 kilo elektronik, heriblandt funktionsdygtige mobiltelefoner.  Som en del af Byt-til-nyt sørger 3 for, at de indleverede mobiltelefoner og tablets bliver renset og genbrugt, så de får nyt liv. Det sker i samarbejde med en ekstern samarbejdspartner, der er specialist i håndtering af brugt elektronik og certificeret efter internationale kvalitetsstandarder.

Om undersøgelsen

  • Undersøgelsen er gennemført af analysebureauet Wilke i september 2015 og er gennemført repræsentativt fordelt blandt danskere over 18 år.
  • Der er gennemført i alt 1033 interviews.

Om 3’s Byt-til-nyt

  • Man kan indbytte sin gamle mobil i en af 3’s butikker op til 14 dage efter, at man har købt en ny.
  • 3 giver op til 2.250 kr. for den indleverede mobil, selvom den har mindre skader, f.eks. en flækket skærm.
  • 3 tager imod over 500 forskellige modeller, så der er stor sandsynlighed for, at man kan få noget for sin gamle mobil, når man bytter den til en ny.
  • Alle, der har købt en ny mobil i perioden 1. – 31. oktober, kan indbytte deres gamle mobil eller tablet senest d. 16. november 2015 og stadig få rabat.
  • Læs mere om 3’s Byt-til-nyt og se, hvor meget man kan få for sin gamle mobil her. 

Comment here