BranchenytVideo

Bevidst collateral damage i forbindelse med HTC One M8 lanceringen

Måske har du som os her på mobilbladet.dk tænkt over, at hvorfor var så godt som ALT om den nye HTC One ude i måneder og ugerne forinden gårsdagens præsentation? Ja, selvfølgelig ved vi, at mobilproducenter slipper både info og engang imellem også pre-produktionsmodeller til udvalgte medier, for dermed at skabe viral omtale. Og feedback.

HTC i USA har i går posted ovennævnte video, der faktisk rammer sømmet på hoved. Og forklarer hvorfor vi alle sammen faktisk vidste så godt som det hele om HTC One M8.

I modsætning til hvad andre producenter gør, så har HTC næsten oversvømmet medierne med den nye HTC One i perioden op til i går. Så i de sidste mange uger har rigtig mange journalister siddet med den nye HTC One i hånden. Testet den. Skrevet om den. Taget billeder af den. Lavet video af og med HTC One.

Det er også baggrunden for, at du allerede i går kort tid efter præsentationen i London og New York kunne se tonsvis af anmeldelser og videoer af netop den nye HTC One M8. Derfor kan HTC også køre en viral kampagne som denne, der slet og ret opfordrer dig som forbruger til at spørge ”nettet” hvad man synes om HTC One M8. Svarene er nemlig derude allerede.

For dig som forbruger betyder det, at du allerede nu har en bred vifte af informationer til rådighed og fordi HTC har været færdig med HTC One M8 i en rum tid allerede, kunne producere så mange så man på denne måde kan lancere HTC One M8 i et utal lande nu. Ja nu. Som vi skrev om her på mobilbladet.dk i går, lander den nye HTC One M8 allerede i næste uge.

Det bliver spændende at se om du som forbruger tager i mod det 14 dages vindue som HTC har skabt sig selv, fordi som du ved, så lurer både en Samsung Galaxy S5 og en Sony Xperia Z2 lige rundt om hjørnet. Faktisk er datoen stadig sat til den 11. april. Så hvad gør du? Køber du nu eller venter du i 14 dage for at sammenligne HTC One M8 med de andre to store 2014-nyheder?

For vores vedkommende ved vi desværre endnu ikke hvornår vi får muligheden for at teste HTC One M8, så du må vente på vores anmeldelse lidt endnu.

Comment here