DEL

Hvad der sker i det digitale liv, kan have konsekvenser i det virkelige liv. Den erkendelse er langt de fleste allerede nået til, men det kan være svært for børn at forstå. En ny undersøgelse viser, at hele 80 procent af danskerne mener, at børns færden på internettet skal sikres bedre. 96 procent mener også, at det er vigtigt at lære børn at navigere sikkert online.

De fleste børn må ikke cykle alene til skole, færdes steder forældrene ikke kender til eller gå med fremmede hjem. Det har de lært helt fra barnsben, hvor forældrene er gode til at sætte regler og rammer op for de små. Men når det kommer til digital adfærd – så mener 80 procent af danskerne, at børns færden på internettet skal sikres bedre. Det viser en ny befolkningsundersøgelse, som analyseinstituttet Userneeds har lavet for teleselskabet 3.

”Vi skal stadig vænne os til, at vores digitale adfærd faktisk er en del af det virkelige liv, og at den adfærd kan have konsekvenser. Det kræver nogle rammer – særligt for børn. Men det kan være svært som forældre at have et overblik over børns færden på nettet, når alt er muligt og tilgængeligt hele tiden. For at hjælpe de forældre, der gerne vil beskytte deres børn bedre på nettet, har vi nu fået et nyt produkt, som gør det muligt at fastsætte nogle rammer for den digitale færden,” siger David Elsass, der er direktør for privatmarkedet hos teleselskabet 3.

Produktet hedder F-Secure SAFE og kan købes som et tilvalg – præcis ligesom man køber en musik- eller en streamingtjeneste. Her kan man som forældre også blokere hjemmesider og apps, ligesom man kan sætte fornuftige grænser for barnets tidsforbrug på nettet. Og det falder i god jord hos 84 procent af danskerne. De mener nemlig, at der er behov for at beskytte børn under 18 år mod de ubehageligheder, som nettet også kommer med, såsom hacking, cyper-bullying og uvedkommende billeder.

Digitalopdragelse vigtigere end nogensinde

96 procent af danskerne synes, at det er meget vigtigt eller vigtigt at lære børn under 18 år sikker digital adfærd. Men det er desværre ikke altid nok at have en dialog med børnene om, hvordan de skal gebærde sig, forklarer David Elsass.

”Det er selvfølgelig vigtigt, at man lærer sine børn, hvordan nettet fungerer, hvad man skal være på vagt over for, og hvilke ting man ikke skal klikke på. Men det er desværre ikke nok længere, fordi hacking og svindel på nettet bliver mere og mere uigennemskuelig. Her kan et sikkerhedssystem hjælpe forældrene, så de har kontrol over, hvad der bliver tilgængeligt for barnet. Og så skal man også være opmærksom på, at det ikke længere er tilstrækkeligt kun at beskytte computeren. Man skal også beskytte tablet, telefon og andre devices, da de i lige så høj grad er udsatte, men det glemmer mange at tænke på,” forklarer David Elsass.

F-Secure SAFE er tilgængeligt i dag den 12. december som tilvalg hos teleselskabet 3 og koster 39 kroner om måneden for tre devices.

Om F-Secure:

www.3.dk/f-secure


Om undersøgelsen:

Userneeds har foretaget en repræsentativ befolkningsundersøgelse blandt 1029 danskere fra Userneeds’ Danmarkspanel. Undersøgelsen er foretaget i perioden 31. oktober – 6. november 2018.

Hvor vigtigt synes du, at det er, at lære børn under 18 år at færdes sikkert på internettet?
Meget vigtigt73,9 %
Vigtigt21,9 %
Hverken eller3,9 %
Lidt vigtigt0,3 %
Slet ikke vigtigt0,0 %
Total100 %
Mener du, at der er behov for, at børn under 18 år med en mobiltelefon, tablet eller computer bliver beskyttet mod hacking, uvedkommende billeder, cyber-bullying mv.?
Ja84,3 %
Nej4,7 %
Ved ikke11 %
Total100 %
Synes du, at børns færden på internettet skal sikres bedre?
Ja80,3 %
Nej4,2 %
Ved ikke15,3 %
Total100 %
Hvad synes du om, at forældre kan sikre deres børns færden på nettet (fx blokere hjemmesider og apps)? Flere svar angivet.
Det er godt og ansvarsfuldt55,2 %
Det er i et vist omfang godt37,2 %
Det er overbeskyttende5,8 %
Det er kontrollerende9,5 %
Det er unødvendigt2,0 %
Det kommer an på deres alder27,0 %
Jeg har ingen holdning til det5,7 %
Total142,4%