Apps

‘Flight Plan’ til Bebop Drone: Design dine egne flyveruter!

Parrot udgiver nu en ny app til Bebop Drone kaldet Flight Plan, så man nemt kan forudindstille sine flyvninger. Piloten indtaster flyveruten på et kort og vælger selv flyvningens parametre: hvilken retning, højde, hastighed, kameravinkel, videooptagelser eller fotos – den ideelle indstilling, når man vil filme i Full HD som en professionel!

Forberedelser inden flyvningen
Når man har aktiveret Flight Plan-featuren i Parrots FreeFlight 3-app, kommer et kort frem på din tablet eller smartphone med en oversigt over flyveområdet.
Piloten vælger et afgangssted ved at klikke på kortet. Derefter vælger man de andre punkter på ruten for at skabe dronens flyvebane. Mellem hvert punkt kan piloten ændre retning, hastighed eller højden på Bebop Drone.

Hvis man ønsker at lave en video, kan man med fordel bruge ‘Scenario mode’-indstillingen, som giver adgang til præcise indstillinger af alle de programmerede flysekvenser. Her kan man tilføje indstillinger ved «drag & drop» og dermed nemt ændre eksempelvis: videooptagelser, billeder, take-off, landinger, dronens rotationer eller kameraets vinkel.

Alle flyveruter kan gemmes og afspilles igen for nemt at filme den samme scene flere gange.

NB: Flight Plan-modulet indbygget i app’en anvender MAVlink open source-kommunikation til at sende flyveruten til Parrot Bebop Drone.

Følg Bebops flyvninger live
Så snart man trykker på «play»-knappen, letter Parrot BeBop Drone automatisk.

Takket være GNNS-chipsættet, som forbinder GPS-data med GLONASS-data, er quadkopteren i stand til præcist at geolokalisere (+/- 2 meter) og følge den angivne rute og ordrer.

På smartphonens eller tablettens skærm kan piloten følge Bebop Dronens flyvning på et kort og kan ligeledes følge med i den direkte videostreaming. Man kan når som helst tage kontrollen over dronen igen.

Pilotens video- og billedoptagelser gemmes på dronens flash-hukommelse og kan nemt downloades og deles i Parrots pilot-community Drone Academy.

***
Flight Plan er tilgængelig som et tilkøb i Free Flight 3.0-app’en. Vejledende udsalgspris: DKK 159,-
Det er nødvendigt at downloade den gratis FreeFlight 3-app (version 3.7) på AppStore eller Google Play

Warning: Trying to access array offset on value of type bool in /customers/a/0/0/mobilbladet.dk/httpd.www/wp-content/themes/vmagazine/inc/vmagazine-functions.php on line 1001

Comment here