Nye mobiltelefoner

Haier P6

HAR DU NOGENSINDE hørt om Haier? Hvad nu hvis vi fortæller, at Haier gruppen blev etableret i 1984 i Qindao. Forvirret? Qindao ligger 400 km nord øst for Beijing. Ah – ja – Haier gruppen er kinesisk.

Oprindelig startede Haier gruppen med at producere køleskabe og faktisk var Haier gruppen i 2002 verdens tredje største køleskabsproducent i verden. I dag har Haier gruppen 30.000 medarbejder og har afdelinger i ikke mindre end 165 lande. Haier gruppen producerer 13.000 forskellige artikler indenfor elektronik, LCD og Plasma TV skærme, air kondition anlæg, DVD afspiller og… mobiltelefoner.

Haier P6 er det sidste nye skid på stammen og efterfølgeren til P5 modellen.

Det første man selvfølgelig lægger mærke til er designet – der er tale om en såkaldt ”penphone”. Dual band telefonen vejer kun 80 gram og størrelsen er 137×30,6×19,7 mm. Haier oplyser, at standby tiden er 70 – 150 timer mens taletiden er mellem 120 – 150 min – ikke alverden, men alligevel godt klaret af det lille 580 mAh Li-on batteri.

Displayet er på 102×64 pixel i blå farve. P6 har ikke T9 men derimod Motorolas iTAP. Endvidere har P6 stemmestyret opkald, kan optage samtaler i op til 15 min, har indbygget spil og har polyfoniske ringetoner.

Telefonen sælges kun i Tyskland og Italien, men kan selvfølgelig bestilles via nettet til Danmark. Der forligger ikke nogen oplysninger om prisen, men forgængeren P5 kostede typisk omkring 220 EUR svarende til ca. 1.650 kr.

Comment here