DEL

HP og Bang & Olufsen har i går offentliggjort et samarbejde, som betyder, at Bang & Olufsens og B&O PLAYs kompetencer inden for lyd fremover også skal komme HP’s kunder til gode. Helt konkret skal HP og Bang & Olufsen fremover arbejde sammen om at fintune notebooks, desktops, tablets og tilbehør for at sikre en optimal lyd i HP’s produkter.

Bang & Olufsen har haft stor succes med at bruge deres kompetencer indenfor bilindustrien – og fine super lyd i superbilerne.

“Lyd spiller en vigtig rolle for den oplevelse, som kunderne får fra deres pc’er, tablets og tilbehør, uanset om det handler om at se en film, lytte til musik eller skype med venner og familie,” siger Ron Coughlin, Senior Vice President, Personal Systems, HP. “Med deres passion og ekspertise er vi begejstrede for at arbejde sammen med Bang & Olufsen om at skabe ekstraordinære lydoplevelser for kunderne.”

“Bang & Olufsen og B&O PLAY har en lang tradition for at levere gode musik- og lydoplevelser til folk, uanset hvor de ønsker at nyde deres medier,” siger Tue Mantoni, CEO, Bang & Olufsen. “Vi er glade for at samarbejde med HP om at kunne tilbyde vores ikoniske lyd i HP’s pc’er.”

De første HP-enheder med lyd fra Bang & Olufsen og B&O PLAY vil komme på markedet her i foråret.