DEL

HP Inc. har på Mobile World Congress løftet sløret for den nye HP Elite x3, der sigter efter at erstatte både din pc og din smartphone.
”Man kan kort og godt sige, at HP Elite x3 er én enhed, som er alle enheder. Du får en kraftig smartphone, der både fungerer som telefon, som notebook og som pc – det giver brugeren en helt anden frihed og fleksibilitet, hvad end du bruger HP Elite x3 privat eller på arbejdet”, udtaler Henrik Johansson, produktchef for Commercial Notebooks og Mobility, HP Inc. Danmark.

HP Elite x3 har et alsidigt og funktionelt design, der kan håndtere, hvordan vi indretter vores liv – når vi skal fra a til b, eksempelvis når man deltager i et møde og har brug for at tilgå sit arbejde.
Dette er også idéen bag HP Inc.’s fokus på mobility og denne seneste innovation indenfor området: Med HP Elite x3 bygges der bro mellem smartphone, notebook, tablet og den stationære computer i en enkelt enhed.

Dion Weisler, president og chief executive, HP Inc. udtaler:
”Der skal rystes op i kommerciel mobilitet! Det gør vi og vores samarbejdspartnere med HP Elite x3, som er en mobilplatform, der sammenbringer mobilitet og databehandling, så brugeren har de bedste betingelser for at være så produktiv som muligt”

Det er HP Inc., der i samarbejde med Microsoft, Qualcomm Technologies Inc. og Salesforce, står bag HP Elite x3.

En enhed, der er alle enheder

HP Elite x3 er den første mobilenhed, som leverer problemfri, professionel produktivitet fra phablets og bærbare og stationære computere på en enkelt enhed. Med Continuum i Windows 10 muliggør HP Elite x3 gnidningsløs overgang på flere skærme mellem en telefon

og en stationær pc. Brugere kan tilslutte HP Elite x3 med dens økosystem af tilbehør til dockingstationen for at levere produktivitet som en stationær eller bærbar computer og samtidig bevare produktiviteten.

”Vi fandt ud af, at der er en gruppe af kunder, der ikke får opfyldt alle deres behov gennem en klassisk pc. Så det arbejdede vi ud fra, nemlig at levere en teknologiløsning til en mobilbaseret arbejdsplads – med større IT-fordele”, 

udtaler Michael Park, Vice President og General Manager for Mobility, HP Inc.

HP Elite x3 udnytter styrken i Snapdragon 820-processoren og med Windows 10 Mobile med Windows Continuum samt HP Desk Dock, der fås som ekstraudstyr ligesom Mobile Extender, så gør denne enhed det muligt for brugeren at arbejde, som man lyster.

Man lader hurtigt enheden op via Qualcomm® Quick Charge™ 3.0-teknologien, og  Desk Dock giver den komplette oplevelse af en stationær enhed, så man ikke behøver undvære den ”traditionelle” arbejdsopstilling på skrivebordet.

Rammer Danmark til juni 

HP Elite x3 forventes at blive lanceret på det danske marked i juni 2016.  Priser vil blive offentliggjort tættere på lanceringen.