HTC løfter sløret for Desire 12 – et moderne og smukt nyt medlem af den populære Desire-serie. På et marked, hvor topmodellerne gang på gang sprænger prisloftet, går Desire-serien mod strømmen og leverer mere for mindre.
“HTC Desire-serien var for mange kærlighed ved første blik: Masser af kræfter, et flot design, en smuk skærm og Android kombinereret med HTC Sense” siger Lars Toft, Country Manager for HTC Nordic. “Med et 5,5-tommers edge-to-edge display i 18:9 format og et smukt high-end design, der ligner de seneste smartphones i U-serien, flytter HTC Desire 12 igen grænserne for, hvad du kan forvente af en smartphone i prisklassen” afslutter han.
HTC Desire blev ved sin lancering for 8 år siden blandt andet kaldt ”Smartphonen over dem alle”, ikke mindst takket være sit fabelagtige display. Desire-serien har med andre ord altid haft format – og nu har den et nyt.
Desire 12 har en 5,5-tommers skærm i 18:9 format – det gør den lettere at holde på, og med “swipe overalt”-funktionalitet samt et display, der går helt ud til kanten, er der ingen rammer for, hvad du kan udrette med din tommelfinger. Med en vægt på kun 137 g er Desire 12 samtidig så let, at du nærmest glemmer, at du har den i hånden.
Uddrag af specifikationer for Desire 12
- Display: 5,5″, edge-to-edge 18:9, 720x1440p
- Størrelse og vægt: 148,5 x 70,8 x 8,2 mm / 137 gram
- Processor/hukommelse: MT6739 Quad-core, 64-bit / 3 GB RAM
- Hovedkamera: 13 Mpixel med Phase Detection autofokus og HDR
- Dual nano-SIM: Understøtter 2 samtidige SIM-kort (Dual Standby) med 4G LTE Cat. 4
Andet: Understøtter microSD-kort op til 2 TB, Bluetooth 4.2 og 2730 mAh batteri
HTC Desire 12 kan købes hos udvalgte forhandlere i cool black samt i et udvalg af farver på HTC.com i april. Vejledende pris er 1.490 kroner inklusive moms.
Comment here
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.