Nye mobiltelefonerNyheder

HTC One (M8)

Nej, HTC One efterfølgeren kom ikke til at hedde ”The all new HTC One”; men ”bare” HTC One med binavnet (M8) efterfulgt. I folkemundet kommer den dog bare til at hedde den nye HTC One. Men nu er det ikke navnet der skal sælge – det skal selve telefonen.

Som vi tidligere skrev, har alle informationer omkring den nye HTC One være ude på nettet deriblandt her på mobilbladet.dk. Der var dog en meget vigtig nyhed der manglende. Hvornår kommer HTC One i butikkerne. Og vi har svaret. Om mindre end en uge. Mandag den 31. marts 2014 dukker HTC One op i Danmark!

Men lad os lige se nærmere og i detaljer på den nye HTC One.

HTC One lanceres i farven Gun Metal Grey, men lur os, om HTC ikke sender HTC One på gaden senere i andre farver som med forgængeren

Peter Frølund, Vice President UK & Nordic regions, HTC udtaler: “I 2013 lancerede vi verdens bedste smartphone, HTC One (M7), men vi stoppede ikke på noget tidspunkt med at udfordre os selv og status quo i branchen. Som pionerer inden for innovation af smartphones vedbliver vi med at designe og producere smartphones, der vil forbløffe, inspirere og transformere hele branchen. Jeg er i dag stolt over at kunne lancere den mest spektakulære og intuitive og avancerede smartphone, som branchen har set til dato, nemlig HTC One (M8) .”

I forhold til sidste års HTC One er den nye vokset en smule, så skærmen nu måler 5”. Og ja, opløsningen er i fuld HD.

Under aluminiumskappen gemmer sig en Qualcomm Snapdragon 801-processor og Android 4.4-operativsystem. Ovenpå ligger HTC’s brugerflade Sense i sin nyeste aftapning: Sense 6.

På bagsiden finder vi åbningen til kameraet, og faktisk er der to kamera linser. HTC kalder dette for et Duo kamera. På forsiden arbejdet et 5MP kamera. Så hvad betyder et Duo kamera?

Duo Kamera har foruden det primære UltraPixel-modul en dybdesensor, som registrerer dybdeoplysninger fra et motiv, hvilket giver mulighed for et udvalg af smukke og kreative effekter, så du kan få endnu mere ud af dine fotos end hidtil. Det glæder vi os til at afprøve.

Den avancerede kamerateknologi fungerer også bag kulisserne og optager fotos helt fra starten, så når lukkeren er aktiveret, får du med det samme vist det skarpest mulige foto. Kameraet fokuserer med en lukkerhastighed på 300 millisekund, hvilket giver knivskarpe fotos på et splitsekund, og når der er brug for flash, vælger den intelligente 2 x LED dobbeltflash automatisk den helt rigtige tone og lysintensitet, så du får en mere naturlig hudfarve og professionelt udseende optagelser.

De mange muligheder for at skabe spændende fotos har betydet, at organiseringen af gallerifunktionen også har været en prioritet hos designerne bag HTC Sense, der har introduceret Image Match, som er et visuelt søgeværktøj, der intuitivt flytter alle fotos med et bestemt motiv til et album.

Slutteligt har HTC One (M8) også den integrerede slowmotiontilstand, der ikke blot giver dig mulighed for at optage 1080p-video i slowmotion, men også gør det muligt at sænke hastigheden på dele af den pågældende video, og det forstærker oplevelsen af drama og handling.

HTC One (M8) vil være at finde til salg hos alle de største forhandlere i Danmark fra og med mandag d. 31. marts 2014, heriblandt hos Telia, Call me, Telenor, CBB, Bibob, 3 og Elgiganten.

Comment here