Næsten hver dag dukker der nye informationer og nu også billeder op af den kommende HTC One efterfølger. Og hvis efterfølgeren bare er halv så god som de lækkede informationer siger, så er vores gæt, at HTC også i 2014 kan have en Top 3 model på hånden. Vi glæder os i hvert fald.
Apropos hånden – så har Bloomberg i dag en artikel, hvor HTC bossen Chang Wang siger, at HTC er klar med et ”wearable devices” senere på året. Udfordringen har indtil videre været manglende batterikapacitet, men noget tyder på, at HTC mener at have fundet en løsning på dette. Efter en salgs tilbagegang på 30 % i USA, så vil et bredere produktsortiment kunne være en af mulighederne, for at komme tilbage og øge profitabiliteten.
En anden HTC-historie der er dukket op i medierne i dag er, at HTC tilsyneladende har landet en aftale om at producere en ny Nexus tablet, hvilket ligeledes lyder som et fornuftigt skridt for HTC.
Vi forventer, at HTC er mere konkrete med deres planer, når HTC One efterfølgeren snart lanceres.
[…] HTC planlægger Smartwatch […]
[…] har tidligere her på mobilbladet.dk skrevet om, at HTC arbejder på et Smartwatch. Og efter gårsdagens Android Wear annoncering, hvor blandt andet også HTC annonceres som hardware […]