Nye mobiltelefoner

HTC Touch Diamond

HTC afslører i dag en banebrydende ny telefon, HTC Touch Diamond – den nye generation af HTC’s ikoniske design-familie Touch. Touch Diamond er kendetegnet ved sit enkle, stilrene design. Det er en kompakt mobil med enestående internet-funktioner og et fascinerende 3D touch-interface – TouchFLO 3D.

“I dag indleder vi en ny æra i mobiltelefonens udvikling. Det er en æra, hvor skønhed og format går hånd i hånd med kompromisløs innovation og bredbåndshastighed,” siger Peter Chou, president og CEO for HTC: “HTC Touch Diamond gør det lige så let at søge på nettet og bruge web-programmer, som det er at ringe op”.

Med HTC Touch Diamond tager HTC et spring fremad i touch-navigation med det nyt 3D skærm-interface kaldet TouchFLO 3D. TouchFLO 3D giver animeret adgang til venner og kontakter, beskeder, mail, fotos, musik, vejret og meget mere og udvider brugerens muligheder for at styre og interagere med sin mobil.

Internet i fokus på Touch Diamond

Med Touch Diamond leverer HTC en komplet ny mobil internet-oplevelse. Touch Diamond kan gå på nettet med bredbåndshastigheder som HSDPA 7.2 Mbps og HSUPA. HTC arbejder fokuseret på at forbedre den mobile internet-oplevelse, og leverer derfor nu en ny tilpasset mobil webbrowser til Touch Diamond, så man kan opleve og navigere rundt på netsider, sådan som de er designet. Som led i denne net-oplevelse kan brugerne zoome og panorere på websider med én hånd og nemt se indhold, der er skabt til skærmen. Når enheden drejes roterer webside-perspektivet automatisk fra portræt- til landskabstilstand.

Comment here