1st test

Test af HTC Touch HD

ER STØRRE ALTID bedre? Det kunne man mene, når man ser på HTC Touch HD. Men inden vi går videre, så må vi skynde og at sige, at HD i modelbetegnelsen ikke har noget som helst med HD TV eller lignende at gøre. HD er bare et navn, om end lidt ”high definition” er der alligevel i denne model. Men tilbage til det det drejer sig om – Touch HD.

En 3,8” stor skærm falder med det samme i øjet, og med en opløsning på 480 x 800, så har Touch HD ikke kun den største men muligvis også den skarpeste skærm i det såkaldte business segment. Også udstyrslisten er stor, eller skulle vi nu ikke hellere sige lang. Men der er som ved så mange andre modeller fra HTC ikke noget tastatur. Er Touch HD derfor mere en multimedie mobil, et flagskib for HTC eller en suveræn business mobil. Det og meget andet finder vi svaret på i vores 1st test af Touch HD.

Traditionen tro, starter vi vores 1st test med at se på det meste essentielle i en mobil – telefon egenskaberne om man vil. Betjeningen er lidt stil med det vi kender fra Diamond eller Touch Pro modellen. Windows Mobile 6.1. er hjertet af Touch HD. Quadband er næsten allerede en selvfølge, en meget omfattende kontaktbog eller kalender er ligeledes om bord. En ikke ubetydelige detalje er kontaktbogen – der findes op mod 30 forskellige felter, så ting som små noter eller andre vigtige informationer kan tildeles til hver kontakt.

Eftersom skærmen er så stor som den er, så gør det også meget nemmere at skrive på skærmen, så det er meget enkelt og lige til, at skrive det man skal skrive. Som en rigtig smartphone, så er Touch HD selvfølgelig en 3G mobil, men den understøtter også HSDPA samt HSUPA, så en teoretisk datahastighed af op til 2 MBits er muligt. Og som supplement tilbyder Touch HD også datatrafik via WiFi ligesom også Bluetooth 2.0 med A2DP er del af pakken. Man kan rolig sige, at Touch HD er fully loaded.

Og skal du overføre data eller musik eller andre mediefiler, så understøtter Touch HD også USB 2.0, så det kan forholdsvis gå hurtig med at få flyttet nogle filer. Men vi må også erkende, at vi har oplevet en lang række andre telefoner, hvor overførselshastigheden mellem PC og mobil var en del hurtigere. Et tip er altid, at overføre end data til hukommelseskortet (i dette tilfælde benytter Touch HD microSD-kort) direkte mellem PC’ en og en kortlæser. Det går bare hurtigere. Men hvad vil en business brugerne sige om en Touch HD? Som nævnt, så er skærmen dejlig stort, så alt er nemt at læse.

Det kan man ikke nævne for mange gange, idet i iveren efter minimalisme, mange business telefoner nærmest må leve men en mini skærm, og det er ikke en fornøjelse at læse mails eller præsentationer på disse. Synet må i hvert fald ikke fejle noget. Men det problem har man altså ikke med en Touch HD. At telefonbogen og kalender funktionen vil opfylde de flestes behov, har vi også været inde på allerede. Men hvad så med mailfunktionen? Hvis man synkroniserer telefonen direkte med ens PC, vil man også have alle sine mails fra indbakken m.m. med på farten, og det er en feature som vi ikke tit nok kan nævne som en suveræn funktion, der helt klart er en af fordelene i en Windows Mobil. Men nu benytter mange allerede i dag push mails, og også her, klarer en Touch HD ærterne. Og som en ægte Windows mobil, så er Word, Excel eller OneNote filer heller ikke et problem. Og man kan også rette i disse dokumenter! Powerpoint? Ja selvfølgelig.

Skal man på nettet, så er det også en fornøjelse at surfe med Opera Mobile browseren. Men er Touch HD måske ikke mere en multimedie mobil? Lad os se, hvad den så kan i denne boldgade. Vi er ved skærmen igen. Man kan roligt sige, at se videoklips på denne mobil er næsten som at se TV i HD opløsning (forudsat at videoen har en høj opløsning, fordi også her gælder den gamle IT regel: affald in – affald out).

Mens vi er ved det med affald, så skuffer det indbyggede kamera fælt. HTC siger, at kameraet har en opløsning på 5-megapixel, men resultatet er efter vores mening ikke bedre end det, man oplever i en Nokia mobil med 3,2 megapixel og objektivet fra Zeiss. Dette understreger kun, at megapixel er ikke alt. Men har du en fed video eller måske endda en hel film, så er det en fornøjelse at se denne på denne skærm. Og skal du se film, så er det dejligt, at Touch HD har et 3,5 mm minijack stik til nogle høre bøffer – helst dine egene selvfølgelig, fordi det man får med i købet kan ikke måle sig med det, som du med garanti allerede har. Skal du ikke lytte til musik eller andet, så kan du også bruge Touch HD som din personlige navigatør – der er indbygget en GPS modtager.

Desværre medfølger der ikke et navigationsprogram, så du skal selv ud og købe et, hvis du vil benytte Touch HD til dette formål. Vi her på redaktionen, kunne i hvert fald aldrig tænke os at undvære netop denne funktion i en smartphone. Det er bare praktisk, hvis man står et eller andet sted, lige kan tage mobilen frem, og så finde ud af HVOR man er, og hvordan man kommer derhen hvor man skal. Nu har vi for det meste set på, hvad den 115 x 63 x 13 mm store Touch HD egentlig kan, men hvordan fungerer det så i praksis? Til at begynde med, så bruger så mange fede ting strøm. Og 3 timers taletid i et GSM net er ikke noget at falde om over af begejstring.

Til gengæld, er HTC brugerfalden dejlig intuitiv og nem at betjene, men igen, dette er kun i ”overfladen”. Kommer man lidt længere ned i systemet, havner vi i det gode gamle Windows Mobile system, og det er ikke alles kop tee. Vi er i hvert fald ikke fans af dette. Desuden oplevede vi tit, at systemet hang lidt i bremsen. Et andet område til kritik er lydkvaliteten under samtalen. Mere end gennemsnit er der ikke at hente i denne disciplin. Det er som om modtageren i ny og næ lød en anelse kunstigt. Men hvor ender vi så med en Touch HD? Selvfølgelig kan vi ikke lade vær med at sammenligne Touch HD med en iPhone. Og konklusionen er da også, at Touch HD er et meget interessant alternativ til netop denne telefon. Men den forbliver kun et alternativ og viser som så mange gange før, at originalen, med grund, er det bedre valg.

Af Jens Peter Lange

Interessant alternativ til en iPhone – men den er ikke bedre end denne

Størrelse:  115 x 63 x 13 mm

Vægt:  150 g

Display: TFT  16,7 mill  800 x 480 pixel

Comment here