1st test

HTC TyTN II

Det er ikke nogen stor hemmelighed, når vi afslører, at vi rigtig godt kan li´ HTC TyTN, men vi skal også være ærlige og påpege, at TyTN ikke var og er 100 % perfekt. På den anden side – hvilken telefon er nu om dage egentlig 100 % perfekt? Anyway – HTC TyTN II også tidligere kendt som HTC Kaiser, er for længst landet i butikkerne, og spørgsmålet er nu – er efterfølgeren til den efterhånden meget roste TyTN så god som vi håber på?

Den nye TyTN II skal ud af skyggen af sin forgænger, og spørgsmålet om et vipbar display, HSDPA og et 3-megapixel kamera er nok, skal forsøges at blive besparet. Allerede nu kan vi dog afsløre, at den nye TyTN II med garanti vil finde vej til redaktørens valg.

Nok om TyTN og TyTN II – det er på tide at vi kommer i gang med vores 1st test af denne super business mobiltelefon, der ikke kun vil glæde Windows Mobile 6 hardcore vennerne.

Nu er en HTC TyTN II pr. definition en mobiltelefon – så hvordan gør den sig på dette område? GSM Quadband, 3G, Turbo 3G (HSDPA), Voicedial, Voice commands og en komplet adresseforvaltning gør, at programmet er komplet. Tid til en lille mail eller sms – takket været QWERTY-tastaturet går det hurtigere, end du kan sige: fed mobil.

Desværre samles alle indgående beskeder såsom sms, mms og e-mails ikke i en central mappe, men typisk Outlook Mobile vis i forskellige mapper. Dette kan være lidt bøvlet i begyndelsen. Positivt er, at e-mail programmet understøtter Push-mails, og ellers er en Windows Mobile 6 lige det rette værkstøj til besked og mail junkies. I øvrigt understøtter e-mail programmet html-mails, så sådan som en mail ser ud på PC´en – sådan kan du se den på din TyTN II

I forbindelse med e-mails, er det fremragende, at den nye TyTN II understøtter HSDPA, og skulle man nu være i et område hvor der ikke er 3G dækning, så understøtter ”business jeg kan alt mobilen” også EDGE (og GPRS selvfølgelig). Meget praktisk, så kan man også hooke mobilen op til en laptop, og benytte TyTN II som et modem. Mens vi er ved forbindelsesmulighederne, så understøttet TyTN II også Bluetooth 2,0, USB 2.0 samt WLAN. Kan man ønske sig mere?

Når der nu som nævnt er tale om en Windows Mobile 6 mobil, så siger det sig selv, at den nye TyTN II understøtter alle mobile Windows programmer såsom, Excel, Word, PowerPoint samt Pdf-filer. Det er befriende på farten, lige at kunne kontrollere et dokument, evt. lave små rettelser, save dette, og så sende det retur til kontoret. Har man først oplevet disse muligheder, så er det svært at undvære dem efterfølgende.

De fleste benytter en PC med Microsoft Windows, og uanset om man benytter Windows XP eller Vista, så fungerer Microsofts ActiveSync uden problemer. Det tager ikke lang tid, at få telefonen synkroniseret med ens PC, og så er det bare om at komme ud i marken. Personligt kan jeg godt li den mulighed for spejlingen af ens Indbakke på PC´en – det er råt, og er noget vi savner i Nokia Symbian modellerne.

Den nye TyTN II er ikke kun en PDA Smartphone, men også en Navigator. Via en indbygget GPS-modtager, ja sådan en har en TyTN II også, samt TomTom 6 navigationen, fungerer navigation til de små adhoc løsninger glimrende. Man kan selv udvide ens kortmateriale med tilkøb af ege og/eller lande, og med en holder man dog selv skal købe, er en TyTN II er rigtig godt makker på lande- og motorvejen.

TyTYN II har også 2 indbygget kameraobjektiver – på forsiden en til videotelefoni, mens der på bagsiden sidder et objektivt med auto-focus og 3-megapixel, som også kan fange videoer. (CIF – 352 x 288 pixel). HTC har altid haft et problem med deres indbyggede kameraer, og den nye TyTN II er på dette punkt desværre ingen undtagelse.

Eftersom en TyTN II har Windows Media Player som standard, skal man ikke forvente den helt store klang og lyd oplevelse. Bevares, Windows Media Player understøtter ID3-tags, men uanset om lyden kommer fra de indbyggede højtaler eller via det medfølgende headset, så er lyden forholdsvis stille, ligesom kvaliteten bare ikke er god nok. Når det er sagt, så skal vi også huske på, at TyTN II ikke er en musik mobil!

Men hvordan er den så at håndtere? Med 200 gram og med 112 x 59 x 21 mm, er en TyTN II selvfølgelig stor, men når det er sagt, så mener vi bestemt ikke for stor. Til det hvad den skal bruges til, er størrelsen faktisk perfekt. Bagsiden er beklædt med en sort gummi, så telefonen fornemmes rigtig godt i hånden, ligesom kvaliteten generelt er i top uden noget plastik der knirker, eller på anden måde trækker ned i den samlede bedømmelse. Ja – faktisk synes vi rigtig godt om formen.

TyTN II har en lidt anden startscreen end en normal Windows Mobile 6 model, men det er jo det specielle program HTC har udviklet, og sådan set lagt henover Windows bruger oplevelsen. Du kan læse eller genlæse mere om dette, i vores 1st test af HTC Touch.

Skærmen er selvfølgelig en touchscreen, som har 240 x 320 pixel. Ikke nogen stor nyhed på dette område altså. Men opløsningen er dejlig god, så man nemt kan se meget detaljeret billeder på den ”lille” skærm. Surfe på nettet med en TyTN II – ja selvfølgelig.

Man må gratulere HTC med, at man har få plads til så meget, i en så forholdsvis lille mobil. Vi mener at TyTN havde et par småfejl, eller skulle vi hellere sige, vi havde et par ønsker til efterfølgeren – og de kom så i den nye TyTN II.

TyTN II er ikke et billig bekendtskab, og køber du ikke TyTN II sammen med et abonnement, så koster den faktisk rigtig meget….. men lad os bare konkludere, at den er det værd!

Findes der alternativer til en TyTN II – selvfølgelig gøres der dette, men en TyTN II er stadig, nej, må stadig være den fortrukkende mobil til manden eller kvinden, der meget er på rejse. Det vil i hvert fals være dumt, ikke at se på den, inden man træffer sit endelige valg.

Af Jens Peter Lange

HTC TyTN II

Road warrior? Do not leave without it!

 

 

Størrelse:  112 x 59 x 21  mm

Vægt:  189 g

Display: TFT /  65.536  / 240 x 320 pixel

 

+  Turbo 3G
+  WLAN
+  Telefonens kvalitet

–   Lydkvaliteten

 

Comment here