CES 2014Nye mobiltelefonerNyheder

Huawei Ascent Mate 2

Klokken 19 dansk tid, gik pressekonferencen hos Huawei i gang – og pressemødet stod helt i 4G’s tegn. Og rygterne talte endnu engang sandt. Huawei præsenterede den nye Ascend mate 2 4G.

Der er tale om en Phaplet med en Quad-core processor der arbejder med 1,6 GHz samt får hjælp af 2 GB RAM. Den interne hukommelse er på 16 GB der dog kan udvides med et microSD kort op til 32 GB. Kameraet på bagsiden er et 13MP-kamera mens kameraet på forsiden skyder med 5 MP. Det er godkendt, specielt fordi blænden ved hovedkameraet er på f/2.0.

Skærmen? Displayet målet 6,1” mens batteriet også er af en stor størrelse. 4.050 mAh og Huawei lover at dette er en garanti for masser af underholdning uden afbrydelser. Ja faktisk siger Huawei at dette burde være nok til 60 timers almindelig brug eller 12 timers non stop surfing. Det kommer jo an på en test på et senere tidspunkt.

Med dette store batteri, så har Huawei også gjort en ny feature muligt – at benytte Ascend Mate 2 4G kan anvendes til at lade andre mobiltelefoner!

Ascend Mate 2 4G vejer kun 202 gram og er 9,5 mm tynd. Styresystemet er Android 4.3 med Huawei’s UI Emotion UI 2.0 lagt henover som skulle gøre det muligt, at man kan betjene den store Phaplet med én hånd; det sker ved, at fx telefontastaturet tilter til netop den side, som Mate 2 tilter til. Hvis du selv vil opleve denne feature, så er Mate 2 på Huawei’s stand i morgen som ligger i ”South Hall 3” – standnummer 30222 – hvis du altså er i Las Vegas.

På nuværende tidspunkt er der ikke nogen informationer om pris og tilgængelighed og der kom heller ikke flere nyheder fra Huawei.

På præsentationen nævnte Huawei’s øverste chef, at Huawei afsatte i 2013 i alt 54 millioner Smartphone; af disse var 90 % under deres egen brand. Man har fået blod på tanden, idet målsætningen for 2014 nu er 80 millioner.

Comment here