MWC 2014Nye mobiltelefonerNyhederTablet

Huawei MediaPad X1

Huawei var i dag den første producent der holdt pressemøde – dagen inden den officielle åbning af Mobile World Congress i Barcelona. Og foruden Ascend G6, præsenterede den kinesiske koncern også MediaPad X1. Og det første spørgsmål vi stiller os er: Er dette en Phablet eller tablet? MediaPad X1 har nemlig en skærm der måler 7”!

Om end Huawei lægger op til, at man kan benytte MediaPad X1 som en Smartphone og dermed med definition hører i kategorien Phablet, så synes vi her på mobilbladet.dk, at med 7” er grænsen mere end nået. Men lad os ikke tale om navnet men hvad nyheden kan.

MediaPad X1 er kun 7,18 mm tyk mens selve rammen er knap 3 mm tynd. Med andre ord MediaPad X1 er en stor skærm hvor selve displayet udgør 80 % af fronten. Med 239 gram er der på mange måder tale om en sværvægter.

Displayet har en opløsning på 1.920 x 1.200 pixel hvilket svarer til 323 ppi. På forsiden er der et 5MP kamera mens på bagsiden sidder et 13MP af slagsen.

MediaPadX1_2

Processoren er en Quad-core der arbejder med 1,6 GHs og er af typen HiSilicon Kirin910 og har 2 GB RAM til hjælp. Batteriet er massivt med 5.000 mAh som jf. Huawei skulle sikre 15 timers non stop surfing. Og ja, der er tale om en 4G-model.

Vi har på nuværende tidspunkt ikke nogen oplysninger omkring lanceringstidspunktet i Danmark.

Comment here