Velkommen til mobilbladet.dk – online siden 2004. Over 2000 artikler og tests af over 150 mobiltelefoner finder du her.
Nyheder
Mobilnavigation: Navigon sænker prisen på Mobile Navigator til iPhone
fredag d. 30. oktober 2009 - 10:00
NAVIGONS MOBILE NAVIGATOR-SOFTWARE til iPhone er i øjeblikket den bedst sælgende navigations-applikation til iPhone i Danmark. Indtil den 9. november i år har ejere af Apples iPhone mulighed for at omdanne deres telefon til et førsteklasses navigationssystem til en nedsat pris. Som et tidsbegrænset tilbud sænker NAVIGON prisen på den europæiske version af Mobile Navigator 7 til iPhone fra 799 kroner til 599 kroner. Softwaren har kort over 40 europæiske lande og kan købes og downloades via Apples App Store.
”Dette er et rigtig godt tilbud til alle, der vil have et rigtigt navigationssystem på deres iPhone. Softwaren bliver konstant forbedret med nye funktioner og omfatter i dag blandt andet tekst-til-tale, iPod-kontrol, location-deling, automatisk skift mellem dag og nat-mode, ruteplanlægningsfunktion, information om fastinstallerede fartkameraer samt muligheden for, som de første på markedet, at benytte NAVIGON Traffic Live, der netop nu kan downloades via Apples App Store for 149 kroner i en introduktionsperiode”, siger Allan Friis, Country Manager i Danmark, Norge og Benelux.
Nyt NAVIGON Car Kit til iPhone
Er du ejer af Mobile Navigator 7 til iPhone kan du nu også få en holder til bilen fra NAVIGON. For kun 349 kroner får du et komplet kit til bilen med holder og opladerkabel, der matcher iPhones elegante design. Det nye tilbehør kan snart købes via NAVIGON Online Shop og i detailhandlen i Danmark.










