1st test: HTC Desire

tirsdag d. 20. april 2010 - 10:33   


Billedgalleriet af HTC Desire

MENS GOOGLE I Danmark stadig overvejer, hvordan man kan sende Nexus One på gaden herhjemme, så har vi et forslag: Lad vær! Ikke fordi Nexus One er en dårlig telefon, men når HTC nu har sendt søster-modellen HTC Desire på gaden, så er der ret beset ikke nogen grund til at lancere Nexus One. Specielt ikke når Desire er så fantastisk god som den er.

Nu skal vi selvfølgelig ikke starte vores test af Desire med vores konklusion, men som vi tidligere allerede har påpeget ved flere lejligheder, så er HTC Desire bare afsindig god; så det hvad vores test skal finde frem til er, hvor god er Desire så. Bare god eller sådan rigtig god?

En af de helt afgørende forskelle mellem Nexus One og HTC Desire er HTC Sense brugerfladen, der kun medfølger i HTC Desire. At Sense er en fremragende brugerflade har vi allerede været inde på i blandt andet i vores test af HTC Legend. Men lad os tage en ting ad gangen – velkommen til vores 1st test af Desire.

Hvordan er så det første indtryk, når man tager Desire ud af æsken? Man kan altid diskutere smag og design, men personligt kan jeg rigtig godt li designet af Desire om end jeg ikke sådan rigtig forstår, hvorfor der på forsiden forneden til højre skal være en aflang knap med to funktioner, mens der på venstre side af den optiske ”mus” er to knapper – designet vil da være langt mere stilrent, men to knapper på hver sin side.

Kvalitetsfornemmelsen er der dog ikke at sætte en finger på – forstil dig kabinen af en Audi A8, og på samme niveau er indtrykket af HTC Desire. Der er ikke noget der knirker eller virker ”billig” – tværtimod virker Desire bund solid. Hvad der yderligere understreger dette indtryk er skærmen. Der er tale om en AMOLED-skærm der måler 80 x 48 mm, hvilket er en lille tand større end skærmen i en Samsung I8950 HD. Farverne er kniv skarpe og kontrasten er perfekt og en sand fornøjelse at se på. Den skræm spiller bare!

Et er skærmen og designet – noget andet er styresystemet; altså det der får en Smartphone til at fungere. Igennem det seneste års tid har HTC satset forstærket på Android, hvilket er en strategi vi kun bifalder. Android-platformen er efter Apple markeds klart mest intuitive system som man som bruger kan ønske sig. HTC har forædlet brugeroplevelsen yderligere med HTC Sense, så kombination af Android (2.1 i dette tilfælde) og Sense er et winning team.

Når jeg nu har nævnt at Android er meget intuitiv, så skal det også siges, at stifter man for første gang bekendtskab med Android, så skal man lige lære systemet at kende, for at få det maksimale ud af brugeroplevelsen. Men når man først har fundet fidusen, så er det vældig svært at gå ”tilbage” til andre brugerflader såsom Sony Ericsson Core eller Nokias Series 40 eller 60. Android er bare så meget nemmere og mere fleksibel.

En nyhed i Desire, eller retter sagt i Sense er ”Friends Stream”, hvor man kan samle alle ens feeds og updates fra de sociale netværk som man nu benytter – Facebook eller Twitter er jo de mest oplagte.

Da vi modtag vores testeksemplar, så plejer vi normalt altid lige at synke testetelefonen med en PC, for at få alle relevante data fra Outlook m.m. over i telefonen. Køber man en Desire, medfølger HTC Sync på det medfølgende microSD-kort, og så kan man installere programmet. Nu fulgte der ikke sådan et kort med i vores testeksemplar, så nå ja, så henter vi da programmet fra HTC’s support sider. Men hvor? Vi søgte i mange timer, men fandt det aldrig. Vi fandt så programmet ad en anden vej, men det hvad vi i sin tid sagde om HTC Sync i vores test af Hero og Magic gælder forsat den dag i dag: HTC Sync sucks!

Jeg forstår ikke, at en high-tec virksomhed som HTC ikke kan lave et synkroniseringsprogram der er bedre, intuitiv og med flere features end det usle program HTC stiller til rådighed. Jeg ved godt, at en Android mobil kan og skal synkroniseres OTA med Google, men vi er stadig ret så mange, der fortrækker den gode gamle måde – og til det formål er HTC Sync bare ikke godt nok. Ydermere, så fungere den seneste version heller ikke, så vi var lige vidt.

Lige inden testens afslutning, kom der dog en ny version af HTC Sync, og nu var det muligt, at overføre alle kontakter og kalender-poster til HTC Desire. Det er lidt som at købe en Mercedes men når det regner, får man en plasticpose frem for en paraply stukken i hånden.

Det skal dog også nævnes, at foruden vores kritik af HTC Sync, så er der ret beset ikke andre negativer anmærkninger i vores testlog, og det er jo heller ikke telefonens skyld, at den software der skal fodre telefonen ikke er noget værd.

Men tilbage til HTC Desire. Mailfunktionen, kalenderen eller beskederne fungerer jo bare lige efter hensigten og med Android Marked kan man hente et utal af programmer og widgets. Så alle de positive ting vi havde at sige om fx HTC Legend, gælder også for Desire.

En hel anden nyhed der spiller i hverdagen, er den måde man kommer rundt i de forskellige homescreens på. Man har sådan set flere homescreens, som man kan scrolle igennem fra side til side. Men ligesom vi nævnte i Legend-testen, kan man med en enkel fingerbevægelse fremkalde alle homescreens som thumbs, og kan dermed hurtigere skaffe sig et overblik og/eller komme hurtigere fra den ene ”skærm” til den anden.

Nu når vi er ved skærmen igen, så skal jeg også skynde mig at nævne, at der medfølger en række temaer, hvor baggrunden er ”levende” (animeret tapet); ikke poppet men bare smart og flot.

Vender vi Desire rundt, så ser vi kamera linsen til det indbyggede 5-megapixel kamera. Tidligere var de indbyggede kameras i HTC-produkterne ikke værd at nævne, men det er som om at HTC er kommet langt længere end tidligere. O.K. det er ikke på Nokia Carl Zeiss niveau, men HTC bevæger sig da i den rigtige retning.

Kunne vi se igennem Desire, så arbejder der her i det skjulte et helt andet highlight, der er værd at nævne: telefonens processor. Normalt taler man kun om processorer i computer, hvor det er vigtigt, at der er nok power til alle programmerne m.m. I takt med at en mobiltelefon er blevet til en såkaldt Smartphone, og i takt med at disse Smartphones kan mere og mere, så kræver det også en fornuftig processor. Nu har HTC Legend fx en processor med 600 MHz og som vores Legend-test afslørede, så mangler den bestemt ikke kraft & power. Desire har endda en 1 GHz-processor, så selvfølgelig kører Android bare super hurtig på Desire. Man kan selvfølgelig diskutere om det er nødvendig med sådan en stærk processor, men lur os om der med tiden ikke kommer flere og programmer der er ret resursekrævende, og så er det jo rart at vide, at man har masse af power at gøre godt med.

Hurtige biler har det med at bruge meget benzin, så betaler man for denne 1GHz luksus prisen med dårlige batteri tider? Næ, egentlig ikke. Til trods for at batteriet er af samme størrelse (1.400 mAh) som Nexus One, så har HTC formået at gøre Desire mere økonomisk hvad batterihusholdningen angår. O.K., man kan ikke køre over 1 døgn med en fuld opladning, men der er jo masser af muligheder i løbet af dagen til lidt klatladning.

Hov – hvordan er selve telefonfunktionen så? Der er jo trods alt i grund og bund tale om en mobiltelefon. Selve samtalerne er fine men den indbyggede højtaler er ikke just telefonens stærkeste side.

Vi har jo allerede i begyndelsen af testen afsløret, at HTC Desire er en rigtig god Smartphone – men hvor god er den så? Tja, er det en Smartphone du er ude efter, så findes der på nuværende tidspunkt ikke nogen bedre af slagsen. Ja, så god er den, ja faktisk er HTC Desire for tiden den bedste Smartphone der findes i handlen. Ja, så god er den!!

Af Jens Peter Lange

HTC Desire

Ikke kun den bedste Android-mobil til dato – dette er den bedste Smartphone i det hele taget som du kan købe i dag.

Billedgalleriet af HTC Desire

Størrelse: 119 x 60 x 12 mm
Vægt: 139 g
Display: 3,7” - 800 x 480 pixel

+ Android 2.1 OS
+ HTC Sense
+ Skærmen
+ Designet & kvaliteten
- HTC Sync