Velkommen til mobilbladet.dk – online siden 2004. Over 2000 artikler og tests af over 150 mobiltelefoner finder du her.
Nyheder
Branchenyt: iPhone 4 går som varmt brød
onsdag d. 30. juni 2010 - 01:00
DET ER FAKTISK ikke mere end seks dage siden, at Apple startede salget af den nye iPhone 4. Og allerede efter de første 72 timer, altså efter de første tre dage, var der allerede solgt over 1,7 millioner eksemplarer! Ja, du læste rigtig. 1.700.000 solgte iPhone 4 i løbet af 72 timer, hvilket svarer til 393 solgte iPhone 4 pr. minut og det til trods for, at Apple lige inden markedslanceringen måtte meddele, at den hvide model har vist sig at være lidt sværere at producere end først forventet. Den hvide iPhone 4 kommer derfor først i anden halvdel af juli.
”Dette er den mest succesrige produktlancering i Apples historie” fortæller Apple-chefen Steve Jobs. Og indtil videre, er iPhone 4 kun tilgængelig siden den 24. juni i USA, Japan, England, Frankrig og Tyskland. I slutningen af juli, følger der så yderligere 18 lande, deriblandt Danmark. En mere nøjagtig dato er endnu ikke oplyst, men flere af de danske operatører, der få iPhone 4 i deres sortiment, har for længst begyndt at modtage forudbestillinger.









