Velkommen til mobilbladet.dk – online siden 2004. Over 2000 artikler og tests af over 150 mobiltelefoner finder du her.

H E A D L I N E S


Musikalsk oplader til iPhone og iPod fra Altec Lansing (fredag d. 03. september 2010 - 18:03 )
Samsung Galaxy Tab (torsdag d. 02. september 2010 - 23:36 )
Ny Mobil TV app til iPhone og Android fra Telenor (torsdag d. 02. september 2010 - 23:29 )
TDC klar med iPhone 4 i morgen (torsdag d. 26. august 2010 - 11:56 )
Nokia X3 (torsdag d. 19. august 2010 - 10:16 )
Gratis navigation fra Nokia skåner roaming data-udgifter (tirsdag d. 10. august 2010 - 20:02 )
30.000 på venteliste hos Telia… (søndag d. 01. august 2010 - 00:12 )
iPhone-fest i København og Århus (søndag d. 01. august 2010 - 00:07 )
Telia Open Night – køen til iPhone 4 er startet! (torsdag d. 29. juli 2010 - 18:03 )
Også 3 lancerer iPhone 4 i morgen (torsdag d. 29. juli 2010 - 17:59 )




Programmer: Ny Mobil TV app til iPhone og Android fra Telenor


KUNDER MED iPHONE Android-telefoner får nu en markant bedre oplevelse, når de ser TV på mobilen. Telenor introducerer en Mobil TV applikation til iPhone og Android-telefoner, der kan downloades frit fra henholdsvis Apples App Store og Googles Market.

Telenor rykker et stort og vigtigt skridt frem på Mobil TV-markedet med den nye applikation, der giver kunder med iPhone og Android-telefoner Mobil TV på en ny og banebrydende måde. Apple har netop godkendt applikationen, som Telenors kunder kan downloade frit via Apples App Store og Googles Market.

Telenors kunder med Android-telefoner har indtil nu kunnet se Mobil TV via den almindelige portalbaserede streaming-løsning, men med applikationen bliver brugeroplevelsen langt bedre.

”Jeg hentede applikationen i går, og jeg er begejstret for kvaliteten,” siger markedsdirektør Peter Berg fra Telenor og fortsætter:


Programmer: 40.000 danskere følger Tour de France på mobilen


HVAD HAR SMARTPHONES og Tour de France til fælles? Begge dele er gået i blodet på danskerne. Smartphone-salget buldrer derudaf – og ikke færre end 40.000 danskere har downloadet den Tour de France-applikation til smartphones, som Telenor i juni lancerede i samarbejde med TV2 og HTC.

Tour de France afgøres i denne uge, der byder på skrappe bjergetaper, enkeltstart og finale i Paris. Og hele dramaet kan altså følges live på mobilen:

• Via Tour-applikationen, som giver skriftlig live-opdatering fra etaperne, nyheder om Touren, interviews med rytterne, fakta om etaperne, stillingen i trøje-konkurrencerne og meget mere. Applikationen kan stadig downloades fra AppStore (til iPhone) eller fra Android Market (til HTC-smartphones). Applikationen er gratis, dog betaler man for den datatrafik, som er forbundet med at downloade og bruge applikationen.



Programmer: 3Mobil-TV kommer nu til iPhone


MOBILSELSKABET 3 HAR for alvor kastet sin kærlighed på smartphones – og forkælelsen af de små vidundere vil derfor ingen ende tage. Mandag d. 12. juli lancerer 3 3Mobil-TV med adgang til et væld af tv-kanaler til iPhone. Derudover har 3’s mobilportal, Planet 3, fået et brush-up og er blevet tilpasset både iPhone og Android-mobiler.

iPhone er med sin store skærm og sin intuitive brugergrænseflade genial til mobil-tv. Desværre har udbuddet af danske tv-kanaler været særdeles begrænset i App Store indtil nu. Men i dag beriger 3 såvel iPhone 3G som den nye iPhone 4 med 3Mobil-TV, så 3’s iPhonekunder kan nyde godt af det store udbud af kanaler - hvor som helst og når som helst.

Lige nu kan man f.eks. peppe en tur på farten op med TV2, TV2 Zulu, TV2 News, DR, DR2, BBC World, CNBC og MTV, og den indbyggede tv-guide giver et godt overblik over, hvad de forskellige kanaler kan tilbyde.


Programmer: Tyverisikring til din Android


IT-SIKKERHEDSFIRMAET F-SECURE har netop lanceret et nyt sikkerhedsprodukt til de populære Androids. Så nu kan du gå en sikker Android-sommer i møde, hvor du med én SMS kan få GPS koordinater til mobilen eller slette indholdet, så personlige oplysninger eller fotos ikke falder i de forkerte hænder.

Android er markedets hurtigst voksende mobile platform, og nu gør it-sikkerhedsfirmaet F-Secure det muligt at beskytte din Android bedst muligt med F-Secure Mobile Security 6. Programmet beskytter mobilen mod spyware, virus og trojanere, når du surfer på nettet, ligesom det er muligt at fjernlåse og spore mobilen, hvis man skulle miste den. Produktet fungerer også til Symbian og Windows platforme.

Spor og slet mobilen med én SMS
F-Secure Mobile Security 6 gør det muligt at spore din mobil, hvis du har mistet den. Ved at sende en SMS kan du nemlig få opgivet GPS koordinater på mobilen, så du hurtigt kan finde den igen. Du kan også med en enkelt SMS fjernlåse- eller fjernslette indholdet på mobilen, så personlige oplysninger ikke lander i de forkerte hænderne. Skulle nogen forsøge at skifte SIM-kortet på mobilen, så indeholder programmet også en avanceret tyverikontrol, som automatisk låser mobilen og sender det nye mobilnummer og lokationen af mobilen til et foruddefineret mobilnummer.


Programmer: Ny firmware til Nokia N97


DET KAN GODT være, at der er mange der venter med spænding på den kommende N8 (Og N9 for den sags skyld, du ved, den med tastaturet), men der findes forsat N97 og N97 mini på gaden. Og førstnævnte har i dag igen fået en ny firmware.

Vi har for længst returneret vores testeksemplar, så vi har ikke mulighed lige p.t. at checke, om ændringerne er som beskrevet, men det skulle primært dreje sig om en række sekundære fixes.

Under alle omstændigheder er det altid en god idé, at opdatere ens mobil til den nyeste tilgængelige firmware.

Apropos Symbian, så er der flere og flere, der vender Symbian og Nokia ryggen; seneste eksempel er siden Symbian-guru.com nu lukker og slukker. De orker simpelthen ikke mere. Du kan læse om deres beslutning lige her


Programmer: Mobilsikkerheden i bund viser ny undersøgelse


ANTALLET AF SMARTPHONES stiger markant, og vi bruger i stigende grad mobilen til alt fra bankadgang til køb af busbilletter. Men selvom vi er blevet gode til at beskytte vores computer mod it-angreb, så efterlades vores mobil fortsat ofte helt uden beskyttelse. En ny international undersøgelse fra it-sikkerhedsvirksomheden F-Secure viser, at mere end 50 procent ikke har sikret deres mobil med et password.

Udbredelsen af smartphones forventes at stige 10.000 procent de næste år, og mobilen er i dag ikke længere kun en telefon, men også vores kamera, mailboks og musikafspiller og stadig flere bruger i dag også mobilen til at handle på nettet og sågar gå på netbank. Men til trods for at mobilen er i dag er fyldt med personlig information, som de færreste ønsker, at andre får adgang til, så halter sikkerheden. En ny international undersøgelse* foretaget af F-Secure viser, at mere end halvdelen ikke har sikret sin mobiltelefon med et password.


Programmer: Adobe lancerer komplet Flash Player til mobile enheder


FLASH PLAYER 10.1 er den første version af et af verdens mest downloadede programmer, som tilbyder fuld funktionalitet til brugere på alle slags platforme, computere og enheder. Programmet er nyudviklet helt fra bunden og har nye funktioner, der giver bedre resultater og bedre udnytter de specifikke egenskaber ved mobile enheder, tablets og anden forbrugerelektronik.


Programmer: Så er OS4 til iPhone 3G og 3GS frigivet


SIDEN I GÅR aftes har det været muligt, at opdatere sin iPhone 3G og iPhone 3GS til den nyeste firmware der slet og ret hedder OS 4.

For at kunne downloade det nye indmad til din iPhone kræver det dog, at man har opgraderet iTunes til den nyeste version 9.2. Vi har netop i går aftes opdateret vores iPhone 3GS og i løbet af 45 min. var vi done. Det kan gøres hurtigere, men der ligger over 1300 high-res billeder i vores eksemplar, så hvert eneste billede skulle lige opdateres igen.

Første indtryk? Tja, nu kan man selv vælge baggrundsbillede også i menuen og det er muligt at oprette folder, hvor man fx kan samle alle ens spil. En mere grundig gennemgang og vores oplevelse med den nye firmware kommer vi dog tilbage til på et senere tidspunkt. Nu skal vi lige udforske OS4 og se, om der vitterlig er over 100 forbedringer og ændringer.


Programmer: VM kan alligevel opleves på 3Mobil-TV


DR, TV2 OG SVT har nu endelig erhvervet rettighederne til mobil transmission af dette års VM-kampe. Det betyder, at 3’s kunder fra i dag kan følge VM i fodbold på mobilen.

En stor del af den danske befolkning sad i går klistret til skærmen, da Danmark fik den værst tænkelige start på VM i kampen mod Holland - midt i arbejdstiden. Og så var der den mindst lige så store del af befolkningen, som ville ønske, de havde fulgt nederlaget live, men blev forhindret af enten arbejde eller transport.

I sådan en situation er mobil-tv en genial løsning, men desværre fik FIFA’s priser de danske tv-kanaler til at takke nej til transmission på mobilen. Lige indtil nu! Parterne er langt om længe nået til enighed, og det betyder, at 3 kan invitere sine kunder til at følge VM-braget på første parket på 3Mobil-TV, uanset hvor de befinder sig.


Programmer: Ny spilkanal på 3Mobil-TV


SÅ ER DER godt nyt til danske spilentusiaster. 3Mobil-TV bliver nu beriget med kanalen Pixel.tv, der byder på de bedste anmeldelser, nyheder og events fra gaming-universet samt værterne Oliver Bjerrehus og Thomas Bense fra Go’ Morgen Danmark.

Fredag d. 7. maj, lancerede 3 spilkanalen Pixel.tv, hvor man blandt andet kan se spilanmeldelser, se og høre om kendte personligheders oplevelser med spil og følge spil-events på Grøn Koncert og Roskilde Festival samt Danish Game Awards, Robot og E3 på tætteste hold. Programmerne kører i loop, så man altid har adgang til et inspirerende indslag, uanset hvor man befinder sig.

Værter på Pixel.tv er bl.a. hele Danmarks Oliver Bjerrehus og Thomas Bense, der er tilknyttet Go' morgen Danmark, hvor han fortæller om spil hver onsdag morgen.


Programmer: Microsoft Office Communicator debuterer med Nokia


I DAG SER vi det første resultat af samarbejdet mellem Microsoft og Nokia, Microsoft Office Communicator Mobile (Como). Applikationen er udviklet med henblik på at øge den mobile produktivitet og gør det nemmere at holde sig opdateret med og om kollegaerne – og ikke mindst holde kontakten. Målet er at skabe et mere effektivt arbejdsmiljø. Applikationen er udarbejdet til Nokias Symbian smartphones, og kan downloades til et udvalg af E-series mobiler fra Ovi Marked allerede i dag.

Microsoft Office Communicator giver dig en rigtig god kommunikationsplatform i dit arbejde, og med applikationen er det nemt at se, om dine kollegaer er optaget eller ej. Kollegaernes navne og status er implementeret direkte ind i mobilens kontaktapplikation, og giver mulighed for omgående status opdateringer. Applikationen giver endvidere mulighed for at starte eller deltage i besked-tråde direkte samt lave opkald direkte fra applikationens kontaktkort. Como er koblet direkte til virksomhedens kommunikationssystem for at kunne skabe en effektiv mobil arbejdsplads, samtidig er applikationen omkostningseffektiv at implementere. Så Microsoft Office Communicator skaber fordele både den enkelte og virksomheden som helhed.

Applikationen er foreløbig tilgængelig for Nokia E72 og Nokia E52. Planen er at levere Communicator Mobile præinstalleret på udvalgte Nokia smartphones, inklusive Nokia E5 der blev lanceret for nylig.


Programmer: Gratis software-opdateringer til Galaxy Spica og Omnia II


NU ER DET muligt at få gratis software-opdateringer til Galaxy Spica og Omnia II. Til Galaxy Spica kan du allerede i dag hente Android 2.1 gratis fra Samsungs hjemmeside. Og fra slutningen af maj kan du gratis opgradere Omnia II med Windows Mobile 6.53.

Galaxy Spica og Android 2.1
Galaxy Spica er en af Samsungs mest populære mobiltelefoner. Den kan nu opdateres med operativsystemet Android 2.1. Med Android 2.1 får Galaxy Spica Samsungs nyeste brugergrænseflade og en række nye funktioner, fx forbedringer til kameraet, filhåndtering, musikafspiller og adressebog. Den får samtidig en stemme-søgningsfunktion. Fortæl, hvad du søger i telefonens mikrofon og få svaret vist via Google. Fremover vil alle Galaxy Spica-modeller have Android 2.1 preinstalleret.

Omnia II og Windows Mobile 6.53
Fra slutningen af maj kan du opgradere Omnia II med operativsystemet Windows Mobile 6.53. Den væsentligste forandring er touch-skærmens ydeevne. Takket være den nye software bliver touch-funktionen nu endnu hurtigere. Samtidig er brugergrænsefladen opdateret, og det er blevet lettere at skræddersy Omnia II til netop dine behov. Fx flytte ikonerne rundt på skærmen. (På Samsungs hjemmeside kan du allerede i dag downloade en mindre opdatering til Omnia II. Windows Mobile 6.53 bliver tilgængelig i slutningen af maj) Fra slutningen af maj vil alle Omnia II-modeller have Windows Mobile 6.53 preinstalleret. Derudover lancerer Samsung samtidig en hvid udgave af Omnia II.


Programmer: 3Musik på computeren for kun 29 kr.


NU KAN DU få adgang til over 1,5 millioner sange på din computer via 3Musik EazyInternet. Pakken koster kun 29 kr. om måneden og giver dig ubegrænset streaming fra dit EazyInternet-abonnement.

Med 3Musik EazyInternet har du altid adgang til ubegrænset musik-streaming på din computer – uanset om der er arbejde eller fest på programmet. Derudover kan du sammensætte dine egne playlister, dele musikken med dine venner og følge med i din favoritkunstners udgivelser.

”Efter relanceringen af musikpakken på mobilen i december har interessen for 3Musik været stor. Nu udvider vi tjenesten, så man for en attraktiv pris også kan få 3’s musikkatalog på computeren. Med vores streaming-tjeneste behøver man ikke at downloade nummeret, før man kan høre det,” siger Stine Green Paulsen, Kommunikationschef i 3 Danmark.

For at få adgang til hele musikkataloget, skal du forbinde din computer til internettet via 3Connect-softwaren.


Programmer: Opera mini til iPhone – 1 million downloads den første dag


MEGET TYDER PÅ, at Opera mini til iPhone bliver en kæmpe succes. Siden i tirsdags har det været muligt, at downloade Opera mini til iPhone, og allerede den første dag blev programmet downloaded over 1 million gange. Længe har der været tvivl om, om Apple overhoved vil godkende et konkurrerende program til Appels eget Safari, som er standard på en iPhone, men siden i tirsdags har brugerne altså haft en fornuftig alternativ.

Med over 1 million downloads på en dag er Opera mini også rykket direkte ind på en første plads, at det mest valgte program for tiden.

Vi har selv netop downloaded Opera mini til vores iPhone 3GS-eksemplar, og vender snart tilbage med en kort test af den nye browser til en iPhone. Vi er meget spændt på at opleve Operas komprimeringsteknik på en iPhone, og se, hvor hurtigere end Safari den måtte være på en iPhone.



Programmer: Telenor og Aspiro bringer musiktjenesten WiMP til Danmark


FRA DEN I morgen kan kunder hos Telenor få adgang til det digitale musikbibliotek WiMP (Wireless Music Player) via både computer og mobiltelefon. WiMP er en streamingtjeneste, der er udviklet af norske Aspiro, og som gør brugeren i stand til at tage musikbiblioteket med på farten og dele det med venner fx via Facebook.

WiMP er navnet på en norsk musiktjeneste, der via internettet giver brugeren fuld, lovlig adgang til flere millioner sange fra sin computer eller mobiltelefon. Brugere kan let søge efter og opdage ny musik, få anbefalinger, lave playlister og dele dem med sine venner. Telenor sikrer nu, at de danske kunder kan få glæde af løsningen:

”Vi ser meget frem til at kunne tilbyde denne ’state of the art’ musikløsning i Danmark,” siger Peter Berg, der er markedsdirektør hos Telenor. ”Den tilbyder en uovertruffen lydkvalitet og er utroligt brugervenlig. Du søger på en sang, klikker på den og så spiller den med det samme. Vi har altså her en god grund til at droppe pladesamlingen derhjemme, ikke mindst fordi brugerne kan tage WiMP med sig, idet de kan få adgang til den fra flere computere samt deres mobiltelefon. Og så kan de tilmed dele den med alle deres venner.”


Programmer: iPhone-Update: Apple tilbyder 100 nye funktioner


TORSDAG AFTEN PRÆSENTEREDE Apple den fjerde version af iPhone-OS. Denne nye version lover mere end 100 nye funktioner, deriblandt en version af iPad-E-Book-butikken samt en annonce platform. To interessante nyheder, men intet imod det, som alle ventede på: klarer iPhone OS4 langt om længe multi-tasking?

Svaret er ja og nej. Apple tilbyder en form for multi-tasking, men mange udviklere kalder Apples løsning slet og ret for en dårlig spøg. Apples interpretation af det hvad andre kalder multi-tasking kan slet og ret ikke sammenlignes. Problemet er nemlig, hvor meget eller retter hvad programmerne kan køre i baggrunden, mens man benytter et andet program. Og begrænsningen ligger i det antal API’er, som Apple tilbyder i den SDK, som torsdag aften allerede blev frigivet til udviklerne.

Men uanset dette, så er dette trods alt bedre end ingen ting. Desværre oplyste Apple ikke præcist hvornår den nye iPhone OS4 er tilgængelig (det forlyder en gang til sommer), men det står allerede nu klart, at de ældre iPhones ikke vil kunne opdateres til den nyeste version.


Programmer: 3Mobil-TV nu på Android


3 LANCERER NU en helt ny app til Android-baserede mobiler, som gør det muligt at bruge 3’s tv-tilbud 3Mobil-TV på f.eks. Sony Ericssons Xperia X10 og HTC Legend. Der er dømt knivskarpe mobile tv-oplevelser med adgang til en lang række danske og internationale tv-kanaler som TV2, DR, BBC World og CNBC.

Hvis du har hang til god underholdning, elsker at følge med i nyhedsstrømmen og bare må følge de store sportsbegivenheder og live tv-shows, så vil du elske den nye 3Mobil-TV app til Android-baserede mobiltelefoner. Den kan nu downloades fra Android Market til din 3Mobil, så du kan nyde de knivskarpe tv-billeder. I første omgang Sony Ericsson X10, HTC Legend og HTC Desire, men flere følger senere.

Du kan f.eks. bruge 3Mobil-TV på HTC Legend eller den spritnye og længe ventede Sony Ericssons Xperia X10, som foruden et gennemført lækkert design, autofokuskamera på hele 8,1 megapixel og GPS er udstyret med en imponerende 4” stor touchscreen, der er som skabt til 3Mobil-TV. Det er bare at vende telefonen og skrue op for lyden, så er der dømt tv-oplevelser i widescreen.


Programmer: Kaspersky Lab lancerer ny version af Kaspersky Mobile Security


KASPERSKY LAB SENDER nu Kaspersky Mobile Security (KMS) 9 på gaden – en løsning, der er designet til specielt at beskytte smartphone-brugere og børn.

KMS 9 yder omfattende beskyttelse mod alle former for mobiltrusler. I forhold til KMS 8 er der tilføjet nye og unikke funktioner, herunder beskyttelse af kontaktoplysninger, forbedret krypteringsmuligheder samt anti-tyveri-funktioner. Og som Eva Maria Matell, Managing Director hos Kaspersky Lab Nordics forklarer, er der samtidig arbejdet meget med brugervenligheden i det nye produkt.

“De af os, der har smartphones – og det tal stiger for hver dag – bruger dem til at sende og modtage sms-beskeder, foretage opkald, gå på internettet og kommunikere via sociale netværk. Med andre ord spiller de en meget stor rolle både i vores privat- og professionelle liv. Med den nye version af Kaspersky Mobile Security er vi gået endnu længere for at beskytte mobilbrugernes private oplysninger, hvad enten det drejer sig om databrud, ulovlig adgang til telefonen eller sms-spam.”


Programmer: Samsung med visionen om en smartphone til alle


SAMSUNG PRÆSENTERER SIN vision om at tilbyde en smartphone til enhver livsstil på pressekonferencen på Mobile World Congress i Barcelona. Den vigtigste hjørnesten i forhold til at kunne give forbrugerne denne mulighed er bada. Og nu vises det nye, åbne operativsystem Bada for første gang sammen med den første mobil, Wave.

Med den ypperste touchscreen-teknologi, Social Hub, som praktisk samler forskellige meddelelser fra de samme kontakter, den nye og mere personlige brugergrænseflade TouchWiz 3.0 og en hurtigere processor er Wave klar til at søsætte bada.

Visionen er at tilbyde en smartphone til enhver livsstil. Det kom frem på Samsungs pressekonference i Barcelona. Som markedsleder inden for touchscreen-mobiler kan Samsung se tilbage på et fremgangsrigt 2009, hvor målsætningen har været at tilbyde en touch-mobil til enhver livsstil. På pressekonferencen erklærede Samsung, at vi nu går ind i en smartphone-æra. En æra, hvor multimediemobiler ikke kun er for de få udvalgte men nu tilbydes til alle livsstile. Derfor understregede Samsung mobiltelefonens sociale rolle som centrum for kontakten med omverdenen.


Programmer: Intel og Nokia forener softwareplatforme til fremtidens mobile enheder


MEEGO GIVER MULIGHED for et åbent økosystem med hurtig udvikling og spændende nye brugeroplevelser.

Hovedpunkter:
• De globale ledere Intel Corporation og Nokia forener nu Moblin og Maemo for at skabe MeeGo*, en Linux-baseret softwareplatform, som vil kunne understøtte flere forskellige enheder på tværs af kategorier, herunder lommecomputere, netbooks, medietelefoner og underholdningssystemer i biler.

• MeeGo tilbyder Qt til udvikling af applikationer og bygger på Moblins grundlæggende operativsystem og brugeroplevelse. Med Qt behøver udviklere kun programmere én gang for at skabe applikationer til en lang række enheder og platforme, og de kan deles via Nokias Ovi Marked og Intel AppUpSM Center.


Programmer: Nokia E72 firmware update klar (v23.002)


SÅ ER DER igen nyt fra firmware-fronten; denne gang er der er ny firmware klar til Nokia E72. Desværre er der i skrivende stund endnu ikke en changelog over ændringerne, men du kan hente den nyeste firmware via Nokia Software Update (NSU). Husk dog som altid, at tage en back-up inden du går i gang.


Programmer: HTC Magic får HTC Sense


HTC HAR IKKE glemt, hvilken model for alvor har skudt Android-bølgen i gang: HTC Magic. Til gengæld har HTC Magic måtte undvære en af de fedeste features som HTC Hero kan prale med: HTC Sense. Men ikke længere….

HTC Magic ejere får nu mulighed for mulighed for at opdatere med den unikke brugeroplevelse HTC Sense, der blev introduceret med HTC Hero og siden HTC Tattoo, samt HTC HD2.

"Vi er stolte over at kunne præsentere HTC Sense til HTC Magic™ , der jo var den første Android-baserede mobil på det nordiske marked. HTC Magic™ med HTC Sense er indbegrebet af de designmæssige og innovative kvaliteter, som HTC er kendt for, tilsat Android-platformens stærke internetfunktionalitet”, fortæller Peter Frølund, salgs- og marketingsdirektør for Norden.

Du kan hente opdateringen lige her


Programmer: Konkurrence for udvikleren og idémageren


NOKIA UDFORDRER ALLE til at udvikle det bedste program til Maemo. Konkurrencen hedder Nokia Open 2010 og vinderen belønnes med 15.000 kr. og en Nokia N900.

Nokias N900 har været på gaden et par måneder, og der findes allerede nu adskillige applikationer til dens open-source baserede styresystem Maemo. Nokia vil gerne fortsætte udviklingen og sætter derfor 15.000 kr. og en Nokia N900 på højkant til den, der kan udvikle den bedste applikation til Maemo 5 platformen.

”Tanken med konkurrencen er at engagere målgruppen, som i forvejen har stor viden og interesse i open source miljøet. Formålet er at videreudvikle og udvide den oplevelse, brugeren har med Maemo og Nokia N900, og i bedste ’open-source ånd’ vurderer vi, at det er brugerne selv, der bedst ved, hvordan man gør det.” udtaler Niels Kjelstrup, Produktchef, Nokia Danmark.


Programmer: Få motorsport direkte på mobilen


NU ER DER godt nyt til danske motorsportsfans. Motorsportssitet Racemag, www.racemag.dk, er nu klar med en mobil version til blandt andet iPhone. Dermed er det muligt at læse nyheder om dansk og international motorsport på farten.

Racemag tilbyder nyhederne til brugerne ganske gratis. Alt man skal gøre er at taste adressen www.racemag.dk ind i sin mobile browser, og udseendet af nyhedssitet tilpasses automatisk til en lang række mobiltelefoner.

Fra den mobiltilpassede hjemmeside er det muligt at udnytte de samme funktioner, som Racemag tilbyder brugerne, der ser websitet på sin computer. Det er muligt at se YouTube-videoer, kommentere motorsportsnyhederne og sende dem til sine venner på Facebook, Twitter og på e-mail.

”Det er et naturligt skridt for Racemag, at sitet nu også er tilgængeligt i en version tilpasset til mobiltelefoner. Racemag er ikke engang et år gammelt, men vi har et stort fokus på at nå vores læsere med de teknologier, som de bruger. Vi kan se, at flere og flere læsere benytter mobiltelefoner til at holde sig opdateret på farten, og det imødekommer vi nu med vores website rettet mod bl.a. iPhone”, siger Bo Skovfoged, der er redaktør og stifter af Racemag.


Programmer: Følg de danske håndbolddrenge på 3Mobilen


FRA LØRDAG DEN 16. januar indtager Wilbeks håndbolddrenge de østrigske håndboldbaner for at kæmpe om EM-titlen. Og hvad enten du er inkarneret håndbold-fan, eller blot lige vil se den aktuelle stilling, kan du følge hele EM via 3Mobil-TV direkte på din 3Mobil.

Hvor mange mål redder Kasper Hvidt, og hvor rasende kan Ulrik Wilbek blive? Med 3Mobil-TV’s knivskarpe kvalitet kan du se alle EM-detaljerne for 0 kr. den første måned, hvis du er ny 3Mobil-TV-kunde. Herlighederne foregår på 3’s nyeste kanal, TV 2 Sputnik Live.

”3Mobil-TV har kanaler for enhver smag, og TV2 Sputnik Live, som vi lancerede i december, er en god kanal til kunder, der vil være opdaterede hele tiden. Fx nu hvor der er EM i håndbold, er det jo praktisk, at man kan følge kampene på sin 3Mobil, hvis man ikke har mulighed for at se dem i fjernsynet, ” siger Stine Green Paulsen, kommunikationschef, 3 Danmark.


Side 1 / 8 (1 - 25 af 185 Totalt) Næste side Sidste side

Sidste nye tests

Nyeste mobiler

Fra billedgalleriet


Annonce

Annonce

Fra billedgalleriet



Samsung Omnia

Annonce



Sidste nye pics



Sony Ericsson X10 mini
Album: Sony Ericsson X10 mini




Sidste nye tests