Nyheder
Netbooks: Salgsstart af Apple iPad
VI GÆTTER PÅ, at der i år er lidt flere danskere i New York i påsken end i de foregående år. New York er jo altid en rejse værd, men i år er ”The Big Apple” lidt mere interessant ud fra vores synspunkt. I går klokken 15.00 åbnede nemlig Apple-butikken i New York og i andre byer på østkysten men en meget hot nyhed i butikken: den nye iPad.
Om end køen foran butikken ikke var lige så lang som ved iPhone lanceringen, så gætter markedsanalytiker på, at Apple alligevel i løbet af det første døgn fik solgt 700.000 iPad.(UPDATE: Apple har efterfølgende været ude og oplyse, at der er blevet solgt 300.000 iPads om lørdagen). Apple har nemlig allerede siden midten af marts åbnede for muligheden, at forudbestille den nye iPad online, med levering direkte til hjem. Så hvorfor stå i kø, når man kan få sin iPad leveret hjem?
Allerede nu bugner nettet med en masse ”unboxing-videos”, first hands-on indtryk af køberne og de første tests af primært amerikanske medier er ligeledes online allerede. Og er der en rød tråd? Ja – langt de fleste er rigtig begejstret for iPad og det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi her på mobilbladet ligeledes ser frem til at teste den seneste Apple-nyhed. Der er desværre på nuværende tidspunkt ikke nogen dato på en dansk lancering, men allerede i slutningen af april måned lander iPad i de første europæiske lande, så mon ikke vi ser iPad inden ret længe dukke op i gadebillede også herhjemme – det tror vi.
Netbooks: HP lancerer mini pc med trykfølsom skærm til business-folket og studerende
HP MINI 5102 HP’s første Mini med touch-teknologi til forretningsfolk og studerende. Med en trykfølsom skærm kan brugerne arbejde mere intuitivt og hurtigere på mange forskellige måder. Man kan bruge multitouch bevægelser, fingerberøringer og trække programmer og menuer på selve skærmen, så man nemt får adgang til informationer og websites.
Tastaturet er tæt på normal størrelse, hvilket adskiller det fra mange af konkurrenterne. En ny funktion er, at man kan bruge HP ansigtsgenkendelse til hurtigt og nemt at logge på. Det sker ved hjælp af et 2-megapixel webcam og HP’s særlige ansigtsgenkendelsesværktøj.
HP Mini 5102 er udstyret med den nye Intel Atom™ N450 processor, flere tilslutningsmuligheder såsom mobilt bredbånd og en 10,1 tommer LED skærm i enten WSVGA eller HD opløsning.
Netbooks: Samsung N210 og N220
MED SAMSUNG N210 og N220 er det slut med at vente på, at computeren skal komme i gang. Løft låget og den er i gang på et øjeblik. N210 og N220 har nemlig to operativsystemer: parallelt med Windows 7 har de et mindre operativsystem, som derudover har sin egen browser. Det betyder, at mens Windows 7 starter op i baggrunden, er det muligt at surfe på nettet via det andet operativsystem. Instant-On er navnet på den funktion, som gør N210 og N220 til de hurtigste minibærbare computere – fra låget er lukket, til man er på nettet.
Kaffesikret tastatur
Som bekendt er bærbare computere og væsker en dårlig kombination. Væskerne siver ned mellem tastaturets knapper, og faren for kortslutninger øges. Samsungs N210 og N220 har fuldt tastatur med et unikt design, som godt kan klare spildte væsker. Så er ulykken ude, og spilder man en hel caffe kaffe latte ud over tastaturet, er der ingen grund til panik. Hent bare nogle servietter og tør op. N210 og N220 kan nemlig klare op til 50 ml væske.
Tyverisikringen som fotograferer tyven
N210 og N220 indeholder tyverisikringen FailSafe fra Phoenix Technology, så falder computeren i de forkerte hænder, har ejeren i det mindste mulighed for at gøre livet surt for tyven. Når tyven forsøger at koble computeren til internettet, kontrollerer computeren sin status i forhold til en database. Viser det sig, at computeren er meldt stjålet, sender den automatisk IP-adressen og information om det trådløse netværk, tyven har brugt, til den retmæssige ejer. På den måde afsløres det, hvor tyven befinder sig og mange gange også, hvem tyven er.
Netbooks: HP lancerer nye farverige Mini notebooks og trykfølsom bærbar
HEWLETT-PACKARD (HP) LANCERER NYE bærbare produkter med farverige notebooks og en trykfølsom tablet-bærbar pc. De nye modeller er i et slankt design og har nye funktioner, der giver brugeren hurtig og fleksibel adgang til venner, musik, video, billeder, dokumenter og internet. Det er sket ved at kombinere ny innovativ hardware med intelligent software, som sætter brugeren i centrum.
HP TouchSmart tm2 Notebook pc - tablet pc med touch
HP TouchSmart tm2 Notebook pc bygger på en touch-teknologi, som giver en præcis reaktion, når man trykker let med fingerspidserne. Dette sikrer hurtig adgang til spil, musik, film, video og billeder. Skærmen understøtter også multitouch bevægelser, som giver mulighed for at zoome, scrolle og rotere et emne med fingrene. Den lille bærbare tablet pc kan hurtigt laves om til et digitalt tegnebræt ved at dreje skærmen og bruge den digitale pen til at tegne eller skrive med. Skærmen er 12,1”, men er stadig så stor, at den giver brugeren en oplevelse af en bærbar i fuld størrelse sammen med det store keyboard. TouchSmart tm2 har den nyeste energibesparende Intel® processor og har desuden en batteritid på op til ni timer. TouchSmart tm2 Notebook kan købes fra d. 1. marts 2010 i Elgiganten og koster fra kr. 7.499,- inkl. moms.
HP Mini 210 – farver på Minien
Netbooks: HP Mini 110
HP HAR FORSAT deres succesfulde samarbejde med tøjdesigneren Vivienne Tam, men har også tilføjet endnu et samarbejde med en talentfuld designer. Det er den anerkendte Tord Boontje, der er verdenskendt for sit elegante og smukke lampe og møbeldesign.
Den hollandske designer Tord Boontje er meget inspireret af naturens og dens former. Det skinner også igennem i hans design af HP Mini 110 med 10,1 tommer skærm. Dermed har han skabt en Mini, der henvender sig til folk, der både vil udtrykke deres stil igennem lækkert design, men også vil være miljøbevidste.
HP Mini 110 er fremstillet af miljøvenlige materialer. Emballagen og brugervejledningen er trykt med sojabaseret blæk på 100 procent genbrugsmateriale. Den bærbare Mini kommer med et beskyttelseshylster, der er lavet af økologisk bomuld. Ekstra tilbehøret er selvfølgelig også fremstillet med miljøet for øje. Her er en PVC-fri mus og en computertaske, der er lavet af økologiske og naturlige materialer.
Netbooks: Nokia Booklet 3G
EFTER MERE END 25 år som pioner og ledende i mobilindustrien vil Nokia nu bringe sin store erfaring og viden om mobilitet ind i PC-verden med den nye Windows-baserede Nokia Booklet 3G.
Den effektive Intel Atom processor giver Nokia Booklet 3G en imponerende ydeevne med en batteriholdbarhed på op til 12 timer, så brugerne kan lade strømforsyningen ligge derhjemme og alligevel stadig være opkoblet og produktive. Indeni giver den nye mini-bærbare samme rige oplevelse, som en fuld funktionel PC og udenpå har den et let aluminiumsstel, som gør den let at have med sig. Nokia Booklet 3G vejer 1,25 kg., er lige over to centimeter tyk og har alle de features, som man forventer fra verdens ledende producent af mobile enheder. En bred vifte af opkoblingsmuligheder – inklusive 3G/HSPA og WI-FI – giver brugerne højhastighedsforbindelse til internettet, inklusive Nokias brede vifte af Ovi-tjenster, og gør det muligt at få mest muligt ud af alle situationer og alle muligheder.
”Flere og flere vil have både alle computerens funktioner og alle de fordele som mobilitet giver,” siger Klas Ström, produktchef, Nokia Skandinaven. ”Vi forbinder mennesker, og Nokia Booklet 3G er en naturlig udvikling af vores forretning. Nokia har en lang og rig erfaring indenfor mobilitet, og med den nye enestående batteriholdbarhed, førsteklasses design og muligheden for konstant at være på og forbundet til omverden vil vi skabe noget ganske uimodståeligt. I den proces vil vi gøre den personlige computer mere social, mere anvendelig og mere personlig.
Netbooks: Acer offentliggør Android netbook…
ACER PRÆSENTETER DERES første Aspire One netbook med Android operativsystem, der giver brugere enestående trådløst internetmulighed. Android operativsystemet vil give Acer netbook-brugere hurtigere forbindelse til internettet, hvilket endvidere forøger effektiviteten på farten.
Netbooks er designet til at være kompakte af størrelse og nemme at opkoble til internettet ligegyldigt, hvor du befinder dig,” siger Jim Wong, president IT Products Global Operation, Acer Inc., “Android operativsystemet byder på utrolig hurtig og trådløs internetopkobling; af den grund har Acer besluttet at udvikle Android netbooks for at gøre det endnu mere bekvemt for vores kunder.”
Introduktionen af Android i Acer netbooks stiller kunderne overfor et nyt valg af operativsystem. Udover at tilbyde operativsystemet fra Microsoft vil hovedparten af Acer netbooks fremover også tilbyde Android. Brugere kan derfor vælge deres foretrukne type operativsystem. Acer mener, at Android operativsystemet vil bidrage betydeligt til den verdensomspændende markedsvækst for netbooks.
Netbooks: Acer Aspire One 11,6”
NOTEBOOKS, DER BLEV skabt som et nicheprodukt, har spredt sig ud over verden, og har bedømt at salget vil stige i 2009, hvilket betyder, 21 millioner solgte enheder på verdensplan (i forhold til en mere forsigtig prognose for seks måneder siden på 8 millioner).
Notebooks repræsenterer en fuldkommen strategisk produktkategori, som fuldender Acers mobilitetsprodukter, der altid har været virksomhedens kerne. Acer har sørget for hver detalje, lige fra vindende design til personliggjort brugerflade og differentiering af forbindelsesmuligheder. Alle disse samlede elementer har gjort Aspire One til den mest solgte netbook på markedet.
Det faktum at man altid er opkoblet, repræsenterer en udbredt trend i slutbrugernes vaner. Yngre generationer søger et redskab, som gør dem i stand til at kommunikere via instant messaging-tjenester, eller til altid at være forbundet med deres sociale netværker. Professionelle ønsker en anordning som forener mobilitet med opkobling, en anden eller tredje computer de altid kan have med sig samt at være i stand til at nyde multimedieindhold, internet eller e-mail på et øjeblik.
Netbooks: Tre nye notebooks fra HP
HP’S FORÅRSKOLLEKTION AF notebooks er i butikkerne. Der er tre forskellige modeller at vælge imellem. En kulsort Compaq Mini, en rød HP Mini – designet af modedesigneren Vivienne Tam – og HP Mini 2140 i børstet aluminium til forretningsfolket.
Hewlett-Packard (HP) har længe haft succes herhjemme med de helt små bærbare, der blev introduceret sidste år. Nu lancerer Danmarks største pc-leverandør tre helt nye notebooks, der alle har store 10,2 tommer skærme og Intel Atom processorer. Specielt sidstnævnte er et skridt i den rigtige retning, da HP 2133 der var den første notebook fra HP, måtte lide under en ultra langsom processor.
”Vi har nu minibærbare til privatbrugere, til modebevidste kvinder og til de professionelle brugere. De kan klare alle ens basale pc-behov på farten. Og så har de et stort tastatur, så man ikke mærker forskel på at skrive på dem i forhold til almindelige bærbare,” siger Mogens Balle, markedschef hos HP.
Fås i sort, rød eller aluminium
Netbooks: 3 tilbyder den nye Acer Aspire One med 10.1 ” skærm
ALLE KAN NU få råd til en Netbook-computer med indbygget EazyInternet mobilt bredbånd, så du kan være på nettet overalt. Som de første i Danmark kan 3 nu tilbyde den helt nye og forbedrede Acer Aspire One, som foruden indbygget mobilt bredbånd også har større skærm og længere batterilevetid. Prisen er bare kr. 499 i engangsbetaling og kr. 200 om måneden i 6 måneder ved samtidig oprettelse af et EazyInternet-abonnement.
Med Aspire One og EazyInternet kan man gå på nettet over det meste af Danmark med 7,2 Mbit/s mobilt bredbånd (typisk oplevet hastighed 2-5,5 Mbit/s) – uden at være afhængig af besværlige ledninger eller WiFi-netværk, som aldrig dækker lige der, hvor man har brug for det. 3 er det første teleselskab i Danmark, som kan tilbyde den nye model af Acer Aspire One, der har indbygget Turbo 3G mobilt bredbånd, så du hverken behøver USB-modem, datakort eller mobiltelefon for at kunne komme på nettet.
Samtidig har 3 gjort det økonomisk muligt for alle og enhver at komme på nettet med den nyeste Netbook fra Acer. Man betaler blot kr. 499 ved oprettelsen og kr. 200 om måneden i 6 måneder, i alt kr. 1.699. Det er en betingelse, at man samtidig tegner et EazyInternet-abonnement til kr. 299 om måneden. Oprettelse koster kr. 200.
Netbooks: Telia åbner for salg af bærbare med mobilt bredbånd
TELIA OG DELL er gået sammen om at give danskerne en enkel og billig måde at få en god bærbar pc med indbygget internet. Samtidig tilbyder Telia en attraktiv finansieringsordning uden nogen form for renter eller gebyrer.
Bærbar med indbygget internet
Fra d. 3. februar vil Telia føre to modeller af bærbare pc’er fra Dell med indbygget internet; Dell Studio 15 og Dell XPS 1330.
”Der er i dag et krav fra forbrugerne om, at de vil kunne komme på internettet med deres bærbare uanset, hvor de er i landet. Derfor tilbyder vi to bærbare, hvor der altid er adgang til e-mail og internettet. Det kræver ingen ekstra ledninger, modemer eller andre tekniske ting – man tænder blot for computeren, aktiverer det mobile bredbånd og så er man på,” siger Michael Bech, salgsdirektør i Telia.
Det mobile bredbånd er indbygget i den bærbare, dvs. at der indsættes et lille SIM-kort i computeren, der gør det muligt at koble den bærbare på det mobile bredbånd.









