1st test

Innostream INNO90

Nu er jeg jo af natur en nysgerrig person, og da jeg for noget tid siden, faldt over en lille notits om en såkaldt Innostream 90 – som ret beset også kunne være navnet pa en motorcykel eller forveksles med en gammel sodastream maskine – ja så begyndte jeg at se lidt nærmere pa denne lille koreaner. Og ja – vi taler om en mobiltelefon og nej – der var ikke lang vej fra tanke til handling. Der gik ikke ret langt tid, og sa stod den venlige kurrer chauffør fra UPS foran døren – men en pakke fra Tyskland indeholdende en sprit ny Innostream 90.

Men var den pakke ikke lige lovlig lille? Og hvor er nu telefonen efter æsken var åbnet?

Nej – dette er ikke min første mobiltelefon og selvfølgelig ved jeg hvordan sådan en fætter ser ud, men lige meget hvad, så kunne jeg i første omgang ikke få øje på telefonen i den ellers lille æske og så kan vi jo med det samme afslører, at vi bevæger os indenfor Samsung E700 ligaen hvad størrelsen angår. Det er jo ret beset ikke et dårlig udgangspunkt.

Prisen på mobilen var i skrivende stund ca. 460 EUR plus fragt fra Tyskland. Uden nu at have fået 13 i matematik i gymnasiet i sin tid, så fortæller lommeregneren jo hurtig, at prisen er ca. 3.500 kr.

Lad mig lige nævne med det samme, at det ER mulig, at købe telefonen til billigere penge, men kun, hvis du handler på ebay.com og telefonen efterfølgende bliver sendt fra USA eller Asien. Ikke fordi jeg principielt har noget imod at handle med butikker enten i øst eller vest, men nøglerodet som man hurtig glemmer er told og moms. Praktisk betyder det, at du godt kan indstille dig pa, at fragtmanden også afleverer en lille hilsen fra ToldSkat indeholdende et girokort – og så røg den umiddelbare besparelse.

Jeg har efterfølgende lagt mærke til, at prisen på telefonen er steget ret så markant fra de tyske udbyder såsom http://www.vesat.de/  eller http://nowicom.de/  men må erkende, at jeg ikke kender baggrunden for prisforhøjelsen. Men uanset hvad prisen nu måtte være, så er næste spørgsmål vel: hvad får jeg så for mine penge?

Terminalen-2 batterier – et er dog lidt større end det andet – heavy duty af en slags..

Head set – og hvad for et – det vender jeg tilbage til -Oplader med en oplader holder….-”Hand Strap” – jeg er vel for gammel til at vide om dette er moderne

2 håndbøger – en er så på engelsk – farver med en del illustrationer. Faktisk en stor positiv overraskelse.Første indtryk er, at telefonen er meget let – vægten er opgivet til 88 gr. – og telefonen er næsten nøjagtig lige så stor – eller lille – som en Motorola T720 som de fleste nok kender bedre.

AT ISÆTTE SIM kortet og batteriet er jo ikke en kunst – og sa tænder vi…

WAUUUUUUUU! 262+ TFT displayet – jeg er imponeret. Hele start up proceduren forgår blandt andet med en slags kunstnerisk animation og lyd. Ret så sej i dag – men mon ikke man bliver lidt træt af det i længden? Der er her tale om en såkaldt TRI-BAND telefon – som ikke altid er kutyme i Asien – der som sagt har et 262+ TFT display mens det udvendige er et STN af slagsen der kan vise 65+ farver. Og ja – lad mig sige det med det samme – der er caller picture ID på det udvendige. Noget jeg ved mange Samsung E700 ejer har efterlyst på det udvendige display på deres lille baby.

Nu hvor E700 igen bliver nævnt, så lad mig nævne størrelsen pa Inno 90 mens vi husker det som er 46x87x27 mm. Telefonen er måske en anelse buttet – men hvad fanden – jeg har også en lille mave. En lille sagde jeg!! Så er tiden kommet til at indstille og lege lidt med skønheden. Først skal vi finde den rigtige ringetone – and do I have a news for you…. Vi taler her om 64 poly og lyden – ja – hvordan skal jeg beskrive det – har indtil dagens dato aldrig oplevet noget lignende! Den sound chip der har fundet vej er et mesterværk og når vi taler om lydstyrken, så vil jeg tro at den kan matche knægtens stereoanlæg?.. nå ja – overdrivelse fremmer jo forståelsen – ikk? Men vi er der op ad.

54 forskellige ringe toner – nej ikke ringe toner – men 54 forskellige måder den kan ringe på er præinstalleret og der er sådanne lidt sindssyge ting så som: baby skrål, glas der smadres, en hunde der gør eller en ulv der hyler plus en masse andre fuldstændige vilde – nogen vil sige seje – former for ringetoner… Hvad med et bil horn der dytter når du får en sms? Ønsker man opmærksomhed, så er den med disse ringetoner garanteret.

Hvis du nu skulle være på – lad os sige et diskotek – så er det jo ligesom lidt omsonst, at du har en telefon med en cool & hip ringetone – er det sådan man siger?? – anyway – du kan også SE når nogen ringer. Ja – jeg sagde der var caller picture ID, men der er så sandelig også en 7-farvet LCD ring rundt om det lille ydre display der LYSER ved opkald m.m.

Det er sku porno i den grad – sorry – kunne ikke lade vær med at sige det.

NED PÅ JORDEN igen – nu skal ”connections” indstilles – og har man som mig nu prøvet det 100 gange før– ja så tog det mig faktisk heller ikke mange minutter, at indstille WAP og WEB så der både kan wappes og sendes/modtages e-mails!! I modsætning til en E700 er der nemlig en e-mail klient med her… YES! Eneste minus er, at der er en 99Kb begrænsning. Lad mig lige nævne, at hvis det er din første mobiltelefon eller du ikke er en mobil haj, så kan det godt virke tricky at få alle indstillinger på plads og der er ingen kære mor, eller skulle vi sige sælger i mobilbutikken, der kan hjælpe med dette.

Nogen vil dog kalde det at dette også er charmen med at købe en mobiltelefon, som officielt ikke sælges her i landet.

Hovedmenuen er ellers en traditionel 3 x 3 ikoner med meget klare og flotte piktogrammer.

Messages: SMS, MMS, E-mail, Voicemail & Broadcast

Call records: dialled calls, received calls, missed calls, delete records, cost & duration, data counter

Phone settings: language, sound settings, display settings, clock setting, call setting, connection profile, security setting, my menu setting

Camera & Media: camera, camcorder, image file, audio file, Mflash folder, video folder, file manager, memory status

Organizer: calendar, view today report, alarm, memo

Network Service: call divert, call barring, call waiting, caller ID, closed user group, network selection

Game & Utility: games, biorhythm, timer, calculator, voice memo, melody composer, converter.

Internet: home, resume, bookmarks, push messages settings, empty temp files, go to address, version info

Orange: Sim kortet

Lad os se lidt på de forskellige menupunkter.

Men inden da, er det værd at bemærke, at når man scroller ned i menuerne er tekstlinjerne animeret, sa man med det samme kan se de indstillingerne i sub-menus – smart feature.

Messages: Der er vidst ikke så meget at sige om det, udover at den også kan sende og modtage mms uden at jeg dog har sat den op til det allerede – men det forventer jeg ikke bliver et problem. Call records: Ingen overraskelse her. Phone settings: Puha – efter 40 min. var jeg først fuldstændig igennem dette menupunkt – der er meget – multo meget, men gør også, at telefonen kan indstilles fuldstændig som man vil og har lyst til. Nej – der er ingen tema valg i den forstand, men der er et FARVE valg som man kender fra f.eks. Nokia 6600. En ret så fed feature er dog, at man kan vælge FARVEN i tastatur belysningen. Det er i hvert fald første gang jeg ser det. Camera: 300.000 pixel – 128 x 160 , 96 x 64 eller 160 x 120 eller 320 x 240 og 640 x 480 er størrelsen den kan indstilles på; så er der 8 gange zoom, man kan indstille lysfølsomheden og man kan optage op til 3 hurtige billeder efter hinanden. Camcorder har også zoom m.m. mens størrelsen er fast pa 128 x 104.

Det er måske nu på tide at nævne, at telefonens hukommelse er på lidt over 3 Mb som lige umiddelbart kan lyde af for lidt og får en til at tænke pa den akilleshæl T610 og Z600 har med endda kun 2Mb hukommelse. Organiser: En praktisk detalje er ”view today report” hvor alt man har sat ind på den pågældende dag på kommer frem på skærmen i et oversigts billede.

Network: Det behøver jeg vidst ikke at gå ind på. Games: Der er installeret fire spil: Savanna Adventure, Space Fighters, Trapped, Classic Rally.

Biorhytm:Aldrig før set sådan noget useless i mit liv..Melody Composer:Ja vel – men nu er jeg ikke nogen Paul McCartney så… Converter: Det er faktisk god da alle de faste værdier er installeret så det med at få konverteret m til fod eller et hav af andre storrelser er nu på plads – det er funktionelt.

Det medfølgende head set er ret så genialt – det er en snor som den mange bruger til at hænge deres nøgler i – eller mobiltelefonen med en lille clips, så telefonen kan tages af. Og to steder er der så ledningen til telefonen og til øresneglen – vi taler altså om et moderigtig fænomen – genial ide.

Tastaturet er jo – som man kan se – dejlig stor og har nogle gode tryk punkter om man vil. Ikke noget med nogle asiatiske skrifttegn på tasterne som måske ser eksotisk ud men i praksis er mere til gene end til lir. Og så kommer vi til det hvad rigtig mange allerede har tænkt over. Hvad med det danske sprog. Nu er det jo ikke nogen stor overraskelse, når jeg siger, at Danmark nok ikke er first in mind når der sidder en koreansk ingeniør og skal udvikle sådan en ret så sej lille fætter så nej – der er ingen dansk menu eller dansk T9 – men!!

Der er danske skrifttegn (!) ja – jeg troede også det var løgn, men der er ø, æ og å og så kan de bruges uden at man skal ind på en undermenu med specielle tegn. De er på de rigtige pladser under de respektive taster. Og da jeg kun i snit sender 3 sms om dagen, så kan jeg godt gå på kompromis og leve uden dansk T9 ordbog. Den første kommentar min kone kom med da hun så telefonen var: hvad er dog det for en disko telefon og den holdning havde jeg også lige i den første time. Men desto mere jeg nu lærer den at kende, desto mere forståelse har jeg for den og ser logikken i det hele. Nu har jeg på det seneste brugt en SPV E200, som passer perfekt til mit formål og er dermed lidt forkælet hvad feature og gimmicks angår, men jeg synes at denne lille skønhed fra Korea klarer sig kanon godt og har en lang række features som jeg personlig sætter pris på. Telefonen ligger også rigtig godt i hånden og klaptelefoner vinder mere og mere hos mig for tiden.

HVAD ER SÅ det store minus udover manglende dansk T9 for heavy sms user. Har du ikke undret dig over at jeg endnu ikke har talt om connectivity som det hedder på nydansk. Der er ingen IR og ikke noget BT her og det er er lige ud sagt noget rigtig skidt. Hvordan får jeg så ringetoner, billeder m.m. overført?? Et data kabel er vel svaret og nej – det er ikke en del af pakken, men jeg har hørt, at de telefoner der produceres i Korea lige nu bliver leveret MED et datakabel. Så den næste opgave for en Inno 90 ejer må slet og ret være, at købe et via ebay.com med det samme. Kan jeg leve med den mangel indtil da – ingen problemer siger jeg bare.

Lydkvaliteten under samtaler er fremragende og den holder signalet til ug og kryds og bolle. Så hvad er konklusionen? Jeg tror at E700 har fundet sin overmand hos dem der kan leve med den lille antenne, som en Inno 90 ikke kan løbe fra. Jeg kan leve med sådan en antenne – du kan måske ikke og Gud ske takke lov for det, fordi ellers ville vi alle jo have den samme telefon.

af Jens Peter Lange

Comment here