Hjem Nyheder iPhone X – køen er tilbage

iPhone X – køen er tilbage

3675
0
DEL

I dag kl. 8.01 lød startskuddet, og flere kunder var troppet op aftenen og natten inden lanceringen og havde sat sig i kø med forsyninger under armen! Den første kunde mødte ind kl. 21.00 den 2. november, næsten 12 timer før lanceringen. Flere kom til i løbet af aftenen og natten, og kl. 07.55 stod der omkring 30 spændte kunder i kø.

”At der 10 år efter lanceringen af den første iPhone stadig kan skabes kø foran vores butik, viser jo virkelig hvilken status Apple har i Danmark. Vi har også haft store forventninger til iPhone X, og vi er enormt begejstrede over, at vores kunder møder så talstærkt op foran butikken for at sikre sig Apple nyeste skud på stammen, og det på trods af at utroligt mange af vores kunder jo allerede har lagt en forudbestilling på den populære telefon”, siger David Elsass, direktør for privatmarkedet.

Salget er gået forrygende stærkt, og butikschef i Fields Kim René Hansen regner med udsolgt inden dagen er omme.

Kunderne vil have det nyeste først

Flere af de adspurgte kunder i køen påpeget, at de gerne vil have det nyeste først, og at det for dem er en hobby og en passion at få fingrene i de nye Apple produkter.

Mikkel Aastrup, 21 år, reservedelsekspedient, nr. 1. i køen ved 3Butikken i Fields
– For mig er det blevet en tradition at få den nyeste iPhone først. Det har jeg gjort siden 4’eren. Så jeg plejer altid at sidde i kø, når der kommer en ny iPhone. Dem fra mit arbejde synes, det er tåbeligt – og jeg kan godt forstå, at man tænker sådan. Men nu er det altså blevet en hobby for mig. Jeg kom klokken 21.00 i går aftes og var den første, der kom her. Så jeg er godt tilfreds og glæder mig til at få tændt telefonen.

Blend Bamarn, 39 år, nr. 3 i køen ved 3Butikken i Fields
Jeg er vild med Apple-produkter, og jeg har ventet på den her nye iPhone i lang tid. Det er første gang, jeg står i kø, men den her iPhone X har så fedt et design, og de nye features er så fede, at jeg bare må have den. Specielt det her med face-id, synes jeg er interessant. Derfor kom jeg også klokken 24.00 for at være sikker på at få telefonen.

Kasper Garlin, 19 år, chauffør, nr. 4 i køen ved 3Butikken i Fields. Fik selskab af sin ven Malte Johansen (th)
Normalt har jeg altid haft kontakter, der har kunne skaffe mig den nyeste telefon. Men det var lidt svære denne gang, så derfor måtte jeg komme her klokken 4.00 i nat for at stå i kø. Og det er vel at mærke min første gang i kø, men jeg ville bare have 10’eren. Men det har været fint nok, fordi Malte, min kammerat her, han har holdt mig vågen sammen med youtube og energibarer. Jeg skal på arbejde nu her kokken 9.00 – det bliver lidt tough, når jeg ikke har sovet. Men jeg fik, hvad jeg kom efter!

 Rasmus Holmgaard, 22 år, app-udvikler, nr. 6. i køen ved 3Butikken i Fields
– Det var meget vigtigt for mig at få 10’eren. Jeg har lige lavet en ny app, og den app skal vises frem nu her – og derfor er det vigtigt, det er en ordentlig telefon, jeg viser den frem på. Så jeg har siddet her siden klokken 5.00 i morges og har slået tiden ihjel ved at se film og arbejde lidt.
Normalt tænker jeg, at det er underligt at sidde i kø for noget som helst. Det er kun Roskilde og ja nu iPhone 10, der har kunne få mig til det.

3 modtager i første omgang et begrænset parti af den eftertragtede iPhone X i farven Silver med 256 GB, som blev solgt i butikken Fields. De kommende uger forventer 3 at få få udvalgte modeller af iPhone X på hylderne i alle butikkerne i løbet af november.

I mellemtiden kan kunderne fortsat bestille iPhone X på 3.dk, hos 3’s kundeservice og i 3Butikkerne og således få en plads i bestillingskøen og modtage telefonen med posten, lige så snart den er på lager, hvorfra der udsendes efter ’først til mølle’ princippet.