Hjem Apps Nu kan du bruge din mobil til at parkere med i hele...

Nu kan du bruge din mobil til at parkere med i hele Europa

34921
0
DEL

En af de mere rigtig nyttige apps i hverdagen bliver nu endnu bedre!

Danmarks største udbyder af parkeringsbetaling via mobil, EasyPark, udvider nu massivt på europæisk plan med opkøbet af tech-virksomheden Mobile City. Dermed kan EasyPark nu anvendes i knap 500 byer og hos ca. 100 parkeringsoperatører. Alene i Tyskland får hele 41 byer nu glæde af parkeringsappen. Det bliver en stor hjælp for de danske brugere, der kører i Europa, når de nu får flere byer at anvende appen i.

I praksis betyder det, at man som bilist kan bruge sin danske EasyPark-app til betaling for parkering på tværs i hele Europa. I appen kan man også spare tid og blive anvist til nærmeste ledige parkeringsplads i et parkeringshus eller -kælder.

– EasyParks vision kan koges ned til ”find and pay” – det skal være lettere for bilister at finde ledige parkeringspladser og nemt at betale for parkering, siger Lasse Barsholm, landechef for EasyPark i Danmark.

Dette vil ikke blot være en fordel for bilister, idet de sparer tid. Det vil også hjælpe byer med at nedbringe trafikpropper mere effektivt. På den måde er der tale om en win-win vision for bilister og byer.

Og når bilister skal bruge mindre tid på at lede efter parkeringspladser, er det til fordel for alle. Bilister vil få mere tid til at være produktive i arbejdstiden, og de vil få mere tid til fritid og familie. Desuden vil det gøre byer til bedre steder at leve for byboere generelt – om de har bil eller ej – fordi trafikpresset lettes, miljøet belastes mindre, og folk får tid til vigtigere ting end at søge efter ledige parkeringspladser.

Appen kan for danske bilister benyttes i knap 500 byer fordelt i blandt andet Sverige, Norge, Tyskland, Østrig, Italien, Frankrig og Spanien.