Nye mobiltelefonerNyheder

KAZAM klar med deres første 4G smartphone

Indtil videre har den nye dreng i mobilklassen KAZAM været leveringsdygtig med 3G smartphones i den ”billige” ende – nu er KAZAM klar med deres første 4G smartphone.

KAZAM Thunder2 4.5L. Nej det er ikke navnet på en ny bil, men navnet på denne Quad-core smartphone der har et 8MP kamera samt muligheden for udvidelsen af hukommelsen med et SD kort på op til 32 GB.

”Efterspørgslen på smartphones med 4G fortsætter med at vokse, specielt her i Norden. Vores lancering af 4G viser at vi kan reagere hurtigt og levere det forbrugerne efterspørger” udtaler Frank Jensen, COO hos KAZAM.

KAZAM lancerede sit brand i november sidste år med ambitionen om at bryde den nuværende situation i markedet. Dette smarte mærke fokuserer på at levere gode smartphones til fornuftige priser. Men KAZAM er også klar over at der skal mere end gode smartphones til for at komme ind på det yderst konkurrencepræget mobilmarkedet. Derfor kommer alle KAZAM smartphones med en KAZAM Rescue app, 12 måneders skærmgaranti samt 2 års garanti som standard.

”Med mobilbranchens hurtige udvikling, duer det ikke kun at fokusere på en ting – KAZAM vil blive ved med at være nyskabende inden for områder vores konkurrenter ofte overser. KAZAM står for et nyt perspektiv på smartphones og vi vil blive ved med at udfordre den traditionelle tilgang til en smartphone” siger Frank Jensen, COO hos KAZAM.

Comment here