Branchenyt

Krimiserie fra Microsoft devices hvor du kan deltage

Læg mærke til overskriften – det er IKKE Nokia men Microsoft Devices som lancerer en interaktivt krimiserie hvor du kan deltage. Men bortset fra det, så har Microsoft Devices har i samarbejde med den danske filminstruktør Charlotte Madsen produceret tre kortfilm i krimigenren. I filmene skal publikum skal bruge en virtuel smartphone fundet på gerningsstedet til at identificere gerningsmanden og opklare sagen, og hver film er inddelt i to dele. Den første viser forbrydelsen blive begået, og hvordan smartphonen indgår, og efter man har løst mysteriet og identificeret gerningsmanden på smartphonen, får man adgang til den sidste del af filmen, som viser, hvordan og hvorfor forbrydelsen blev begået.

“Det, som er medrivende i vores Lumia Detective-serie, er, at du ikke blot sidder og ser en krimiserie. Her er det dig, der har hovedrollen, og det er dig, der skal opklare de tre detektivsager med den smartphone, der er fundet på gerningsstedet,” siger Niels Kjelstrup, som er produktchef for Microsoft Devices i Skandinavien. ”I processen med at opklare forbrydelserne håber vi naturligvis, at forbrugerne får et godt indtryk af selve smartphonen Lumia 630, og af det styresystem som vi ynder at kalde for verdens mest innovative, Windows Phone 8.1.”

Lumia 630 inspirerer Nordisk Noir

Den danske filminstruktør Charlotte Madsen har instrueret og produceret alle tre film for Microsoft Devices, og i tråd med den danske krimigenre tager filmene udgangspunkt i realistiske hverdagsmiljøer. Charlotte Madsen var ikke længe om at acceptere udfordringen om at bygge en krimiserie op omkring en smartphone.

”Det, der tiltalte mig ved kampagnen, var den kreative udfordring. Udfordringen i at producere tre kortfilm, der skulle fortælle en hel historie på under to minutter inklusive motivationen for at begå forbrydelserne,” siger filminstruktør Charlotte Madsen og nævner, at inspirationen fra Lumia 630 også har sat sit præg på filmene.

“Vi har i høj grad været inspireret af de iøjnefaldende covers til Lumia 630, og man vil bemærke, at hver film har sin egen farve. Den første film ‘GunWolf72 Killed You’, har et grønt tema for at fremhæve coveret på smartphonen. Vi har også forsøgt at oversætte den flydende swipe- og zoomfunktion i smartphonen til den måde, vi har filmet med kameraet på,” siger Charlotte Madsen.

Første film er tilgængelig nu

Lumia Detective-serien kan ses på hjemmesiden www.lumiadetective.dk. Den første film ‘GunWolf72 Killed You’ er tilgængelig nu, mens de to næste film vil blive lanceret i løbet af sommeren. For hver sag, man løser, deltager man automatisk i konkurrencen om at vinde en Xbox One og en Lumia 630. Vinderne bliver offentliggjort i slutningen af sommeren.

Find endnu mere underholdning på Facebook, Instagram og Twitter

Under kampagneforløbet kan du følge Microsoft Devices’ skandinaviske sociale kanaler, der giver endnu mere underholdning, som er relateret til kampagnen:

  • Facebook.com/nokiadanmark vil give dig guides til, hvordan du tager smukke billeder, vist af instagrammer Morten Nordstrøm, og så får du endnu flere chancer for at vinde en Lumia 630.
  • Instagram.com/nokiadanmark vil vise smukke billeder taget med Lumia 630 bag om kameraet, som er taget af Morten Nordstrøm.
  • Twitter.com/nokiadanmark vil vise WP8.1 tips og tricks, som blev set i de tre film.

Comment here