NyhederNyt tilbehør

LG G Watch R

Mens vi er i gang med at teste LG G Watch – ja så lancerer LG allerede en ny en af slagsen. Og så endda en pænere en. Så hvorfor skal man vælge G Watch? Det spørgsmål må vi stille os når vi skriver vores anmeldelse der er klar inden længe. Men tilbage til G Watch R.

Det første som fanger opmærksomheden ved G Watch R, er den runde P-OLED-skærm på 1,3 tommer, der viser billeder fra alle vinkler med fantastisk klarhed og farvegengivelse, selv i meget lyse omgivelser. Enheden har en kraftig 1.2GHz Snapdragon 400 processor, 4 GB lagringsplads, 512 MB RAM og et kraftigt batteri på 410 mAh.Det Android Wear-baserede G Watch R er fuldkommen kompatibelt med alle apps fra Google Play Store. Uret er desuden IP67-klassificeret, hvilket betyder, at det bl.a. kan være på en meter dybtvand i 30 min.

Gennem funktionerne i Android Wear leverer G Watch R de rette informationer på den  rette tid, direkte på håndleddet. Uret viser dig f.eks. ubesvarede opkald, SMS-beskeder og notifikationer fra sociale medier, og minder dig om kommende møder eller arrangementer. Du kan endda se de seneste vejrudsigter på G Watch R. Og med urets indbyggede PPG-sensor (fotopletysmografi) kan du, kombineret med LG’s trænings- og sundhedsapp, også bruge G Watch R til at måle din puls.

Pris og tilgængelighed

LG G Watch R bliver lanceret globalt på udvalgte markeder i fjerde kvartal af 2014. Information vedrørende det nordiske marked, vil blive annonceret på et senere tidspunkt.

LG G Watch R 1

Tekniske specifikationer:

·         Processor: 1.2GHz Qualcomm® Snapdragon™ 400

·         Skærm: 1.3 tommer P-OLED (320 x 320)

·         Hukommelse: 4GB eMMC ROM/512MB RAM

·         Batteri: 410mAh

·         Operativsystem: Android Wear™ (kompatibel med mobiler baseret på Android 4.3 eller nyere)

·         Sensorer: 9 akser (gyro/accelerometer/kompas), barometer, PPG

·         Farve: Sort

·         Andet: Støv- og vandafvisende (IP67)

Warning: Trying to access array offset on value of type bool in /customers/a/0/0/mobilbladet.dk/httpd.www/wp-content/themes/vmagazine/inc/vmagazine-functions.php on line 1001

Comment here