AppsBranchenyt

LG G3 klar til Android 5.0

Den nye Android 5.0 er på vej ud til de første Smartphones og til trods for at flere medier har skrevet at fx Nexus 5 (LG) kan opdateres, så er det altså IKKE den model der får æren og fornøjelsen af Android 5.0 aka Lollipop. Det er den nuværende topmodel G3!

Den seneste version af Android har mange forskellige forbedringer, blandt andet et nyt designsprog med større dybde, skygger og animationer. Notifikationerne er blevet forbedret med både nyt layout og farveskema og er også tilgængelig på den nye låseskærm. Yderligere indføres en ny sikkerhedsfunktion for at forenkle forbindelsen mellem enheder, hvilket betyder, at brugerne kan låse deres smartphone, når den er i fysisk nærhed af en forbundet Bluetooth-enhed såsom LG G Watch og G Watch R. Lollipop introducerer også softwaren, Android Runtime (ART), som hjælper med at forbedre enhedens ydeevne.
“LG er fast besluttede på at give kunderne den bedst mulige mobiloplevelse, og derfor er det vores højeste prioritet at tilbyde Lollipop til alle G3-forbrugere så hurtigt som muligt”, siger Dr. Jong-Seok Park, President og CEO for LG Electronics Mobile Communications Company. Vi har en LG G3 her på redaktionen, men desværre er opdateringen her til aften fortsat ikke tilgængelig.

Lige så snart vi har opdateret den, vil vi selvfølgelig komme med en strørre test af Android 5.0.

Comment here