BranchenytNyheder

LG G4 kommer allerede i næste måned

Nu begynder de danske forhandlere at tage imod forudbestillinger af LG G4, som forventes at være i butikkerne i løbet af den første uge af juni. Og ja, det er meget snart. Blandt andet har LG modtaget over 24.000 ansøgninger i Norden om at blive testpilot for LG G4 hos Smartson.

“LG G4’s forgænger, LG G3, var vores bedst sælgende smartphone i Norden gennem tiderne, og vi ser frem til at slå denne rekord med LG G4”, siger Kristoffer Ejebro, nordisk produktspecialist i Mobile Communications LG Electronics. LG G4 er den perfekte kombination af fantastisk hardware og eksklusivt design, så det er naturligvis fornøjeligt og lovende, at der er meget interesse blandt forbrugerne.

Modetilbehør og avanceret smartphone i ét

LG har fokuseret ekstra meget på bagsiden under udviklingen af LG G4, som vil være tilgængelig i seks forskellige versioner på det danske marked. Tre af disse bagsider er lavet af miljøvenlige naturfarvetlæder i nuancerne brun, sort og rød med en pyntesøm, der gør din LG G4 lige så meget et modetilbehør, som en top-moderne smartphone. LG G4 leveres også i tre versioner med stilfulde, mønstrede bagsider med metal-look i farverne grå, hvid og guld.

LG G4 er endvidere udstyret med den nyudviklede og stærkt forbedrede skærm, IPS Quantum Display. Den 5,5 tommer skærm med Quad HD-opløsning på 2560×1440 giver en 20 procent bedre farvegengivelse, er 25 procent lysere og har 50 procent højere funktion i forhold til skærmen i LG G3.

Avanceret kamera med F1.8, forbedret billedstabilisering og farvespektrum sensor

LG har udviklet 16MP kamera på LG G4, for at du skal kunne tage flotte billeder, selv når lysforholdende ikke er idéelle. Udover den fantastiske linse og en blænder på F1.8, har LG forbedret kameraets ydeevne i svagt lys med en optisk billedstabilisering.

Kameraet i LG G4 er også det første på smartphone-markedet med en avanceret farvespektrumsensor, der giver mere præcise farver i billedet, så de røde farver ikke længere opleves lys-orange, og hvid vil ikke længere være en kedelig gul nuance. Sensoren bruger RGB-værdier fra omgivende lyskilder og infrarødt lys for at justere hvidbalancen og farven på blitzen, så dine billeder kommer så tæt på virkeligheden som muligt.

Den nye manuelle tilstand giver også erfarne brugere muligheden for at eksperimentere med indstillinger, der skærper lukketid, ISO, eksponeringskompensation og hvidbalance. Billederne kan derefter gemmes i RAW-formater for mere fleksibilitet i efterbehandlingen af billederne. Selve forsiden af kameraet har fået en større opdatering med højere opløsning på 8MP og Gesture Interval Shot, hvilket øger muligheden for at tage den perfekte selfie med en let bevægelse med hånden, og så tager kameraet endvidere fire billeder med to-sekunders intervaller.

LGG4_H815_leatherbrown_front+back

Pris og tilgænglighed

LG G4 forventes at være i butikkerne i løbet af den første uge i juni. Den vejledende udsalgspris for læderversionen, (inklusiv et ekstra bagstykke i Shiny Gold) er 5.489 kr. og for metal-look-versionen 4.989 kr.

Tekniske specifikationer*:

  • Processor: Qualcomm® Snapdragon™ 808 Processor med X10 LTE
  • Skærm: 5,5-tommer Quad HD IPS Quantum Display (2560 x 1440, 538ppi)
  • Hukommelse: 3GB RAM-hukommelse, 32GB interne og samme plads til Micro SD-kort
  • Kamera: Bagkamera 16MP med F1.8 / OIS 2.0 / Front 8MP med F2.0
  • Batteri: 3 000mAh (udskifteligt)
  • Styresystem: Android 5.1 Lollipop
  • Størrelse: 148,9 x 76,1 x 6,3 – 9,8mm
  • Vægt: 155g
  • Mobilnetværk: 4G LTE / HSPA+ 21 Mbps (3G)
  • Tilslutning: Wi-Fi 802.11 a, b, g, n, ac / Bluetooth 4.1LE / NFC / USB 2.0
  • Farver: Genuine Leather Brown, Genuine Leather Black, Genuine Leather Red, Metallic Grey, Shiny Gold, Ceramic White

* Specifikationer og farver kan variere mellem forskellige regioner og kan blive ændret uden forudgående varsel.

Comment here