Branchenyt

LG G7050 introduceres i Danmark til april

TIL TRODS FOR at LG Electronics kun har været på det skandinaviske marked i under et år, så har den koreanske producent allerede slået sit navn fast hos forbrugerne.

Nyeste mobiltelefon fra LG til det skandinaviske marked er modellen G7050, som allerede er blevet introduceret i Tyskland eksklusivt af T-mobile siden årsskiftet. LG forventer at modellen herhjemme dog først kommer ud i butikkerne til april.

LG G7050 har et udtræk bar tastatur, som vi i princippet allerede har set og værdsat tidligere hos f.eks. Nokia 7650 eller Siemens SL55. Denne type funktionalitet er et forsøg på at blande fordelene med en traditionel candy bar telefon og en klaptelefonen. Når tastaturet er skubbet i, viser farvedisplayet, der kan vise 65.536 farver, lige det mest nødvendige, men når du med tommelen skubber tastaturet ned, får du en forholdsvis stor skærm med 128 x 160 pixel.

Som en selvfølge har modellen et indbygget kamera der har 0,3 Megapixel der kan tage billeder i fire forskellige størrelser. Ved den anden mindste indstilling ( 160 x 120 pixel ) fungerer den indbyggede 4 x zoom. Ved 320 x 240 kan der kun zoomes digitalt 2 gange, mens der i VGA opløsning ( 640 x 480 ) ikke er muligt at benytte zoom funktionaliteten.

Om G7050 på det skandinaviske marked har den samme hukommelsesbegrænsning med kun 300 Kb til rådighed for billeder ved ved vi i skrivende stund endnu ikke, men vil helt sikkert se nærmere på dette, når vi har modtaget vores test eksemplar.

Når det er sagt, så er det vigtigt at nævne, at LG leverer telefonen med et datakabel som standardudstyr(!). På den måde kan man hurtig overføre billeder til sin PC eller sende dem som MMS (inkl. lyd), som G7050 selvfølgelig også har om bord.

Nu hvor vi snakker om standardudstyr, så leveres telefonen også med et bærbar hovedsæt samt en CD med en masse polyfoniske ringetoner, som man efterfølgende kan uploade telefonen med.

”Teknologiglæde skal udmøntes i brugervenlighed”, siger Teija-Marie Pierre, senior Marketing Manager i LG Electronics. ”G7050 er synonym med LG’s nye generation af mobiltelefoner, der har større brugsværdi for forbrugeren – helt i tråd med LG’s officielle strategi”.

Det er værd at bemærke, at telefonen ikke har en delt hukommelse men en fast allokeret ramme til forskellige applikationer. Som før nævnt, er der 300 Kb til rådighed til billeder, mens der til JAVA applikationer står 350 Kb til rådighed. Den indbyggede optager kan lagre tre forskellige optagelse af op til 30 sek. længde mens der også er plads til 120 sms beskeder i hukommelsen.

Telefonbogen har plads til 255 kontakter ligesom der f.eks. også et væk ur og lommeregner med. Desværre er telefonen kun en dual-band telefon ligesom der heller ikke er en ekstern tilslutningsmulighed for en antenne. Nu hvor vi er ved det hvad man kunne savne, så vil vi også lige nævne den manglende e-mail klient og Bluetooth.

Plaster på såret er GPRS, IR og WAP 2.0 som delvis opvejer de førnævnte mangler, hvis disse overhoved kan kategoriseres som mangler. Der forligger på nuværende tidspunkt ingen oplysninger om prisen, men til sameligning, er prisen for denne telefon syd for grænsen 320 EUR uden abonnement – altså ca. 2.400 kr. og dermed på niveau som den nye Sony Ericsson T630.

Summa summarum endnu en flot design telefon fra LG med lovende specifikationer.

Comment here