1st test

LG KE850 aka Prada

Der er efterhånden mange Iphone look-a-likes ude i butikkerne nu om dage, men man må ikke lave den fejl, at man bare afviser alle disse alternativer, og bare holder fast ved, at der altid er tale om kopier. Vi vil holde os ude fra diskussionen om, hvem der var først, hvem der havde ideen i første omgang, og hvem lancerede hvad før hvem.

Langt mere interessant er det til gengæld, at koreanske LG tidligere på året bekendtgjorde deres samarbejde med Modehuset Prada, og resultatet er det hvad vi i dag skal se nærmere på.

Som man kan forvente af et produkt, der har navnet ”Prada”, så er dette ikke en mobil i den billige ende af prisskalaen, hvilket selvfølgelig også skal tages med, når vi afgiver vores samlede bedømmelse. Men på den anden side, det har altid kostet lidt ekstra, at have en ”fin” smag. Smuk er den nye Prada mobil under alle omstændigheder, men lad os komme i gang og se nærme på ”fotomodellen”.

Hvad ser vi normalt først på i en mobil. Ja, rigtig, telefonfunktionerne selvfølgelig. LG KE850 er en GSM Triband mobil, og desværre må vi undvære 3G funktionaliteten. Dette burde egentlig være standard i en telefon i denne prisklasse.

Mens vi er ved forbindelsesmulighederne, så understøtter Prada mobilen Bluetooth 1.2 (og ikke 2.0) men til gengæld USB 2.0. Den interne hukommelse er forholdsvis beskeden med kun 8MB, men der er mulighed for at udvide telefonens hukommelse med et microSD-kort. Godt at dette ikke blev glemt i forbifarten.

Brugerne af en LG KE850 kan glæde sig over en rigtig fin kalender funktion, en god telefonbog, en lommeregner samt muligheden for at sætte telefonen på forskellige ”profiler”. Dertil kommer også en Office-Viewer til Word, Excel, PowerPoint og pdf-filer. Det er meget nemt at læse dokumenter på denne store skræm, og eneste begrænsning er, at der er tale om en dokument viewer, hvilket betyder, at det ikke er muligt at ændre noget i dokumenterne.

Nu kan vi kun formode, at det næppe er en såkaldt travl forretningsmand, der falder for en Prada – musik ligger nok ret tættere på kundegruppen. Musikafspilleren klarer det rigtig godt, til trods for, at det ikke er muligt at justere musikkens klangbillede. Derudover fandt LG plads til en radio, og et par spil. MPEG4-videos klarer den smarte sorte Prada telefon ligeledes, og også den indbyggede HTML-browser spiller rigtig godt – men nej, hvor vi savnede 3G i denne forbindelse.

Når der nu ikke er 3G i en Prada telefon, så slipper man jo også for et kameraobjektiv på forsiden til videotelefoni. Hvis man nu havde håbet på, at der blev mere til overs til det rigtige kamera, bliver man skuffet. Kun et 2-megapixel kamera? Så skal man være godt nok Prada forelsket, såfremt man ikke synes at det nu om dage er for lidt.

Til gengæld stammer objektiver fra Schneider-Kreuznach, men når det er sagt, så er det svært at se kvaliteten i billederne. Smart er dog, at hele telefonens display bliver brugt som søger

Så er vi landet ved telefonens display. Eftersom LG har valgt en mobil, der helt og holdent skal kunne bruges uden taster, er det selvsagt en forudsætning, at skærmen er dejlig stor, og har en godt kontrast – og det har den. Man navigerer meget sikkert rundt igennem brugermenuen, og det hører til de yderste sjælendhederne, at man ”taster” forkert. Næsten uanset hvor stor ens fingere må være, så er betjeningen meget nem.

Selve telefonen måler 99 x 54 x 13 mm, og med kun 86 gram på badevægten fornemmer man hurtig, at en Prada mobil ligger suveræn godt i hånden. Eneste reelle minus vi oplevede under testen, var telefonen begrænsede batteri tid.

 

Men tilbage til telefonens display, der ret ud sagt er en fornøjelse at se på. Telefonen ser godt ud, displayet ser godt ud og brugeroplevelsen er rigtig god. Betjeningen er ikke kun god, men også meget lige til. Tryk på det du vil ha`, og du får det så. Tag fx uret i standby mode, skal det fjernes, tager man bare lige fingeren og flytter uret til et andet sted på telefonens display.

Hvad med sms beskeder? Brugerne må ”nøjes” med et virtuelt tastatur og dermed T9 ordbogen. Der var planlagt et QWERTY-tastatur på et tidligere tidspunkt i udviklingsfasen, men dette så man så bort fra senere hen.

Er man bare en lille smule modebevist, så er det mindste man kan gøre, at se på den nye Prada mobil. Og at Prada går den rette vej, vises med alt tydelighed – mange andre store brands kommer med en mobil.

Desværre har mange dejlige ting i livet en pris, og sådan er det også med denne model. Dette alene skal nok afskrække en hel del entusiaster, mens hardcore fans ikke ser på prisen – de skal bare have en smart og sej modemobil, og det får de med den nye LG KE850.. og lidt mere til.

Af Jens Peter Lange

LG KE850 Prada

En must have mobil til den modebeviste

 

Størrelse:  99 x 54 x 13 mm

Vægt: 86 g

Display: TFT / 262.144  /  240 x 400 pixel

 

+  stor touchscreen
+  meget nem at betjene

+  størrelsen
–   ingen 3G

–   prisen

 

Comment here