CES 2014NyhederNyt tilbehør

LG lancerer trådløse netværksbaserede højtalere

Har du stadig en gammel køkkenradio stående? Måske er det på tide, at få skiftet den ud med et par trådløse HiFi-højtalere. Det er enkelt at spille det samme eller for den sags skyld forskellige numre i alle hjemmets rum.

LG præsenterer på CES højtalere, der tilsluttes det lokale netværk via Wi-Fi eller LAN-kabel, og kan derefter styres helt individuelt. Vil du høre klassisk musik i køkkenet, mens børnene hører house-musik i dagligstuen? Intet problem, med LG NP8740N og LG NP8540N er det kun musiksmagen, der sætter grænserne.

”Vi er stolte over vores første vellydende tilføjelse til denne spændende nye produktkategori, som vi tror meget på i 2014”, siger Erik Åhsgren, nordisk produktspecialist for Home Entertainment hos LG Electronics. ”De her smarte og vellydende trådløse HiFi-højtalere er perfekte til privatfesten, hvor gæsterne kan nyde deres egen komponerede spilleliste i alle hjemmets rum, og til hverdag, når forskellige familiemedlemmer vil slappe af med deres yndlingsmusik.”

For at nyde din yndlingsmusik med LG’s netværkshøjtalere behøver du egentlig ikke mere end en enkelt højtaler, men du opnår de største fordele med dette produkt, hvis du tilslutter flere højtalere i samme eller forskellige rum. Du linker dem ganske enkelt sammen og kan derefter styre højtalerne enten sammen eller hver for sig og dermed spille forskellige sange i forskellige rum eller vælge at spille den samme sang i alle rummene. Valget er dit; det eneste, du skal beslutte dig for, er, i hvilke rum du vil have højtalerne og dernæst hvilken musik, du vil høre. For at opnå den størst mulige fleksibilitet spiller netværkshøjtalerne musik fra et stort antal forskellige on-linetjenester såsom Spotify, din netværks-PC, netværks harddisk eller direkte fra din smartphone eller tablet.

Comment here