Under årets Mobile World Congress (MWC) i Barcelona introducerede LG Electronics en ny serie af prisvenlige smartphones i mellemklassen. De nye mobiler har et eksklusivt design og smarte funktioner, der normalt kun findes i de dyrere premiummodeller.
Den nye serie består af fire modeller i forskellige størrelser og prisklasser; 4,7-tommer LG Spirit 4G LTE, 4,5-tommer LG Leon 4G LTE og LG Leon samt 4-tommer LG Joy.* Spirit og Leon er begge forsynet med LG’s unikke Rear Key-koncept, hvor de fysiske knapper sidder på bagsiden, hvilket gør dem lettere at komme til, samtidig med at rammen rundt om skærmen minimeres. Desuden har LG, i disse modeller, tilføjet et blødt buet design, som giver dem en særlig karakter og profil. Ved at kombinere kraftfuldt hardware med LG’s premiumdesign og smarte funktioner har LG skabt en perfekt balance mellem stil og anvendelighed til en overraskende god pris.
– Vi er ovenud stolte over vores nye mellemklassemodeller med et design og en brugeroplevelse, som du normalt skal betale betydeligt mere for, siger Kristoffer Ejebro, nordisk produktspecialist for mobiltelefoner hos LG Electronics. Med fire modeller i størrelser fra 4 til 4,7 tommer, med forskellige specifikationer men med samme premiumfølelse, har vi noget, som passer til alle med meget overkommelige priser.
Topmodellen i mellemklassefamilien, LG Spirit 4G LTE, har en IPS-skærm på 4,7 tommer, som bygger på in-cell touch-teknik, som normalt kun findes i betydeligt dyrere modeller. Teknikken indebærer, at mellemrummet mellem glasset og LCD-panelet minimeres, hvilket både skaber bedre trykfølsomhed og forbedrer billedkvaliteten, eftersom billedet kommer nærmere overfladen. In-cell touch-teknikken hjælper også til at minimere rammerne rundt om skærmen.
Kurvet design inspireret af G Flex2
Designmæssigt har Spirit hentet inspiration fra G Flex og G Flex2 med en svagt buet skærm og en radius på 3.000 millimeter. Dette minimerer reflekser og giver telefonen en elegant og stilren profil. Bagsiden er en smule mere buet hvilket gør, at den ligger perfekt i hånden.
LG Leon er en mere kompakt model med en In-cell touch IPS-skærm på 4,5 tommer. Leon har, præcis som LG Spirit 4G LTE, et ergonomisk design med et let buet bagstykke for en øget bekvemmelighed. LG Leon leveres både i en 4G- og 3G-version for at give kunderne de bedste valgmuligheder. LG Joy, som er den mindste af de nye mellemklassetelefoner, kommer endda med 3G. Joy har med sin 4-tommerskærm et fleksibelt format, som nemt passer i lommen.
Premiumfunktioner til en meget overkommelig pris
LG’s nye serie af mellemklassemobiler har arvet en mængde funktioner, som oprindeligt blev udviklet til LG’s premiummodeller. KnockON og Knock Code gør det enkelt at vække mobilen og låse den op ved at trykke på skærmen, og Gesture Shot gør det let at tage fantastiske selfies ved at knytte hånden foran linsen for at starte selvudløseren på tre sekunder. En yderligere premiumfunktion er Glance View, som blev introduceret med G Flex2. Den viser notifikationer såsom tid, meddelelser eller ubesvarede opkald ved, at man trækker fingeren ned over skærmen, når den er slukket.
Pris og tilgængelighed
LG Spirit 4G LTE bliver lanceret i Danmark i marts med en vejledende cirkapris på1.490 DKK. De øvrige tre modeller bliver lanceret i andet kvartal til følgende vejledende priser: LG Leon 4G LTE: 1.190 DKK, LG Leon: 949 DKK og LG Joy: 790 DKK.
Tekniske specifikationer**:
LG Spirit 4G LTE
- Skærm: 4,7-tommer IPS LCD HD 1280×720
- Processor: Qualcomm 1.2GHz quad-core
- Kamera: 8 MP + 1MP front
- Farve: Titan og Guld
- Batteri: 2100mAh
- Hukommelse: 1GB RAM og 8GB intern hukommelse (+ plads til SD-kort)
- Netværk: LTE Cat. 4 (800/900/1800/2600)
- Størrelse: 133,3 x 66,1 x 9,9mm
- OS: Android Lollipop
LG Leon 4G LTE
- Skærm: 4,5-tommer IPS LCD 854×480
- Processor: Qualcomm 1.2GHz quad-core
- Kamera: 5 MP + 0,3MP front
- Farve: Titan og Guld
- Batteri: 1900mAh
- Hukommelse: 1GB RAM och 8GB intern hukommelse (+ plads til SD-kort)
- Netværk: LTE Cat. 4 (800/900/1800/2600)
- Størrelse: 129,9 x 64,9 x 10,9mm
- OS: Android Lollipop
LG Leon
- Skærm: 4,5-tommer IPS LCD 854×480
- Processor: Mediatek 1.3 GHz quad-core
- Kamera: 5 MP + 0,3MP front
- Farve: Titan og Hvid
- Batteri: 1900mAh
- Hukommelse: 1GB RAM och 8GB intern hukommelse (+ plads til SD-kort)
- Netværk: HSPA+ 21Mbps
- Størrelse: 129,9 x 64,9 x 10,9mm
- OS: Android Lollipop
LG Joy
- Skærm: 4-tommer LCD 800×480
- Processor: Qualcomm 1.2GHz dual-core
- Kamera: 5MP (intet frontkamera)
- Farve: Blå
- Batteri: 1900mAh
- Hukommelse: 512MB RAM og 4GB intern hukommelse (+ plads til SD-kort)
- Netværk: HSPA+ 21Mbps
- Størrelse: 122,7 x 64,0 x 11,9mm
- OS: Android KitKat
* Globalt lanceres også modellen LG Magna (4G og 3G) og LG Spirit (3G). Det planlægges ikke at lancere disse modeller i Norden.
** Specifikationerne varierer mellem forskellige markeder og disse gælder for Norden. De kan blive ændret i forbindelse med lanceringen.
Comment here
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.