Nye mobiltelefoner

LG-T5100

LG ELECTRONICS PRÆSENTEREDE på CeBIT messen deres nye LG-T5100. Som det ses på billede, er der igen tale om en klapmodel fra LG, som nu følger trenden med at forene et digitalkamera og mobiltelefon. Holder LG leveringstidspunktet, så er LG-T5100 også en af de første modeller i Europa, der gør det muligt at tage fotografier med en opløsning på 1,3 mega-pixels. Det svarer til 1280 x 960 pixels. Hidtil har kameramobiler med 640 x 480 pixels maksimalt nået 0,3 mega-pixels.

Desværre er LG-T5100 kun en Dual Band mobiltelefon, men modellen har til gengæld to avancerede farvedisplays. Hoveddisplayets diagonale mål er 5 cm og har 176 x 220 pixels med 262.000 farver. Displayet kan drejes 270 grader for optagelse af still-billeder eller videoer. Selvportrætter tages nemt med det roterbare kamera. Det ydre display (96 x 96 pixels, 65.000 farver) viser information om net status, batteristatus og modtagne beskeder – selv når telefonen er klappet sammen.

Naturligvis giver dette multimediefænomen dig også alle funktionerne i en moderne GPRS-mobiltelefon. LG T5100 kan sende og modtage billeder og videoer via MMS, har 40 polyfoniske ringetoner og er kompatibel med JAVA MIDP 2.0, som meget nemt udfører softwarejusteringer. Antennen er indbygget i enheden. For første gang anvendes den LG-udviklede teknologi Technology Sound UI (brugerflade) i LG-T5100. Ved hjælp af speciel, akustisk støtte letter teknologien anvendelse af telefonfunktioner og navigation i menuen markant. LG-T5100 er på markedet i Europa fra juni 2004.

Comment here