MWC 2015NyhederNyt tilbehør

LG WATCH URBANE

LG Electronics introducerer en ny model i sin familie af Android Wear ure på Mobile World Congress 2015, i form af det elegante LG Watch Urbane. Som navnet antyder, er smarturet udviklet til den sofistikerede og urbane forbruger, som ønsker luksus i hverdagen ved et klassisk og smagfuldt armbåndsur, med topmoderne teknologi og smarte funktioner.

“De smarte funktioner og det elegante design gør LG Watch Urbane til det perfekte supplement til vores tidligere modeller, G Watch og G Watch R, som blev udviklet med aktive forbrugere som målgruppe”, siger Kristoffer Ejebro, nordisk produktspecialist for Mobile Communication hos LG Electronics. LG Watch Urbane er en vigtig del af vores strategi om at udvikle innovative wearables, der gør hverdagen lidt smartere, og som er et tilbehør du ønsker at vise frem.

Luksuriøst og smart tilbehør til hverdag og fest
LG Watch Urbane er efterfølgeren til LG G Watch R, det første smartwatch med en hel rund P-OLED skærm, som blev lanceret i oktober 2014. G Watch R blev designet og udviklet til den aktive forbruger, mens LG Watch Urbane er en mere sofistikeret model, som gør uret perfekt til alle stilbevidste forbrugere uanset køn. Modellen er inspireret af klassiske armbåndsure med en kombination af smagfuldt design og smarte funktioner, der tilsammen gør LG Watch Urbane til et stilfuldt og praktisk tilbehør alle dage i ugen.

LG Watch Urbane LTE_MWC2015 (3)

LG Watch Urbane bygger på samme princip med 1,3 tommer stor P-OLED skærm som forgængeren LG G Watch R, men er designet i sølvfarvet rustfrit stål, hvilket giver det elegante udseende. Når enheden ikke er aktiv nedtones skærmbilledet for længere batterilevetid. LG Watch Urbane leveres med en sort urrem i læder, der kan udskiftes med en almindelig urrem med 22 millimeters fatning, så brugeren selv kan tilpasse sit LG Watch Urbane efter anledning, humør eller tøjstil.

Den intuitive berøringsfølsomme brugergrænseflade i Android Wear, giver dig al den information du behøver, direkte på armen. For eksempel kan du se hvem der ringer, læse meddelelser, sætte musikken på pause, eller få kørselsanvisninger via Google Maps. Uret er kompatibel med smartphones baseret på Android 4.3 eller nyere. Ligesom G Watch R, er LG Watch Urbane kompatibel med flere af de største fitness apps til Android, og er udstyret med en PPG-sensor, der kan måle hjertefrekvens og gennemsnitlig puls, hvilket gør uret ideelt som trænings-ur.

Pris og tilgængelighed
LG Watch Urbane forventes at blive lanceret i Danmark i april måned til en vejledende salgspris på DKK 2.690.

Tekniske specifikationer*

  • Processor: 1.2GHz Qualcomm Snapdragon 400
  • Operativsystem: Android Wear
  • Skærm: 1,3-tums P-OLED-skærm (320 x 320, 245ppi)
  • Størrelse: 45,5 x 52,2 x 10.9mm
  • Hukommelse: 4GB hukommelse/ 512MB RAM
  • Batteri: 410mAh
  • Sensorer: Ni akser (gyro/accelerometer/kompas)/barometer/PPG (pulsmåler)
  • Farver: Sølv
  • Andet: Støv og vandtæt (IP67)

* Specifikationerne kan variere fra land til land, og kan ændres ved lanceringen.

Warning: Trying to access array offset on value of type bool in /customers/a/0/0/mobilbladet.dk/httpd.www/wp-content/themes/vmagazine/inc/vmagazine-functions.php on line 1001

Comment here