G Watch R er verdens første smartwatch med en helt rund P-OLED skærm (Plastic OLED), hvor hele skærmen er udnyttet. Modellen, som blev afsløret under IFA 2014 i Berlin, vil være tilgængelig i Danmark i løbet af den første uge i november.
“G Watch R er med sin klassiske runde form det første smartwatch, der ligner et rigtigt ur, hvilket skaber det perfekte mix mellem smarte funktioner og stilfuldt design”, fortæller Susanne Persson, nordisk produktspecialist for mobiler hos LG Electronics. “Vi er glade for at kunne lancere dette smartwatch i Danmark i tide til julehandlen”.
Inspirationen til G Watch R kommer fra det klassiske armbåndsur, som er muligt takket være dens helt runde skærm. OLED-skærmen viser urtavle, billeder, apps og menuer med en utrolig klarhed og farvegengivelse fra alle vinkler – selv i meget lyse omgivelser.
LG G Watch R er lavet af højkvalitetsmaterialerne rustfrit stål og aluminium. Inden i den tidsløse skal sidder en kraftfuld og energieffektiv Qualcomm-processor 1,2 GHz og det mest kraftfulde batteri nogensinde i en Android Wear enhed (410mAh). G Watch R har 512 MB RAM og 4 GB hukommelse til lagring af apps og filer. Enheden er desuden vand- og støvtæt i forhold til IP67 standarden, hvilket betyder, at den kan opholde sig på en meter dybt vand i 30 minutter. Urets rem er ægte læder, men hvis du vil sætte et mere personligt præg på dit G Watch R, er smartwatchet kompatibelt med 22-millimeters urremme.
LG’s nyeste smartwatch kommer med seks nye urskiver og forbedret strømbesparelse i dæmpet tilstand. Den kommende opdatering af Android WearTM OS giver G Watch R nye funktioner og features såsom offline-afspilning af musik. Opdateringer af Android Wear sker, efter brugerens godkendelse, helt automatisk via en smartphone.
LG G Watch R vil være tilgængelig i de danske butikker fra og med første uge i november til en vejledende cirkapris på 2290 kr.
Comment here
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.