DEL

Tag en slapper i et dansk designmøbel og nyd tonerne af god lyd og smukt højttalerdesign.

Det er konceptet for Libratones første danske butik, der netop er åbnet i Københavns Lufthavn, Kastrup. Og stop… for nogen helt almindelig butik er det ikke. For det første er området indrettet med loungemøbler og moderne, varme farver, der giver en afslappet og hyggelig atmosfære. For det andet kan du ikke købe noget i Libratone Lounge. Du kan dog få en voucher til at købe online.

 ”Popup-loungen skal være en oplevelse. Libratone er sat i verden for at give frihed og en afslappet atmosfære. Den følelse skaber vi i loungen, hvor passagererne kan tage en ’timeout’, føle på vores produkter og teste dem,” siger Simon Peschcke-Køedt, VP Global Marketing hos Libratone.

Libratone loungen vil være åben frem til 5. januar 2018, alle ugens dage klokken 6-20. Popup-loungen ligger i det største åbne område i lufthavnen – lige over for SAS Gold/Business Lounge.