Branchenyt

Lumia 830 og 735 klar på det danske marked

Den stilsikre Lumia 830 er Microsofts nye budgetflagskib. Lumia 735 er en perfekt smartphone til at dele de bedste øjeblikke i dit liv – selv med det frontvendte kamera, som tæller 5MP.     

Microsoft har i dag annonceret salgsstarten på de to nyeste medlemmer af Lumia-familien. Fra den 9. oktober bliver Lumia 830 tilgængelig i Elgiganten til en vejledende pris på 2.999 DKK, og samme dag kommer Lumia 735 til salg hos Elgiganten og Telia til en pris på 1.995 DKK.

De to nye smartphones kombinerer det bedste fra Windows Phone med de skarpeste Lumia-funktioner fra softwareopdateringen Lumia Denim. Både Lumia 830 og Lumia 735 kommer med Windows Phone 8.1 fra salgsæsken, har 15 GB gratis cloud-hukommelse via OneDrive, fuld Microsoft Office-integration samt markedsførende navigation både online og offline via HERE Maps, HERE Drive+ og HERE Transit.

Lumia 735: Smartphonen der tager dine selfies til et nyt niveau

Lumia 735 kommer med et frontvendt vidvinkel-kamera med 5 MP og fuld HD video-funktionalitet. Det muliggør sublime selfies samt Skype-calls i fremragende kvalitet. Billeder og film kan samtidig nydes både i nattelys og solskin takket være det klare 4.7” OLED display. Lumia 735 har en kraftfuld processor og et stærkt batteri, der integreres med bevægelses-software fra SensorCore og bruges til at køre fitness- og sundhedsapps som Bing, Fitbit og Adidas MiCoach.

Lumia 735 fås i orange, lysegrøn, mørkegrå og hvid.

Lumia 830: Flagskibet der er til at betale

Lumia 830 giver fantastisk billede- og videokvalitet takket være PureView-kameraet med 10 MP, Carl Zeiss-optik, Rich Recording og optisk billedstabilisering. Unikke apps som Living Images og Storyteller får billeder til at komme til live som aldrig før og kan deles med omgangskredsen på helt nye måder. Lumia 830 kommer med en quad-core Qualcomm Snapdragon 400-processor, hvilket medfører en meget stærk performance både på arbejdsrelaterede og personlige apps og features. Skærmen er et 5” ClearBlack display, og smartphonen kan oplades trådløst.

Lumia 830 fås i orange, grøn, mørkegrå og hvid.

Comment here