Hjem Nyt fra os Mest læste nyhed & 1st test i 2008

Mest læste nyhed & 1st test i 2008

1195
0
DEL

Når året så småt lakker mod enden, er det jo altid et passende tidspunkt, lige at se tilbage på 2008 – og hvilket mobil år det dog har været med masser af spændende nye mobiltelefoner. Hvad har været den mest læste nyhed? Hvilken 1st test har været den mest læste test i 2008? Hvilket spørgsmål har vi fået stillet flest gange?

Til at begynde med, så var nyheden i forbindelsen med lanceringen af HTC Touch Diamond, som vi bragte den 6. maj 2008, den nyhed der er blevet læst flest gange i løbet af dette år. Over 20.000 gange er denne nyhed alene blevet læst! Dette understreger kun, hvilket formidabel år HTC har haft. HTC nyheden bliver dog skarpt forfulgt af nyheden om Nokia E71 og E66 (som også er på vores top tre liste af søgeord), og som ligeledes har fyldt godt i vores indbakke med spørgsmål.

Den 1st test der i 2008 er blevet læst flest gange, er testen af Sony Ericsson W910i, der er blevet læst over 12.000 gange – men dette er ikke noget i sammenligning med vores 1st test af W810i. Sidstnævnte er nemlig snart læst over 70.000 gange siden denne artikel blev publiceret!! For os selv har 2008 også været et rigtig fint år med igen langt over 500.000 besøgende. Dette er vi selvfølgelig meget glade for, og siger mange tak til vores mange trofaste læsere.