1st test

Mitac Mio 8380

NÅR JEG SIGER Mitac Mio vil nok de fleste her i Europa spørge: ”Hvad for nogle?” Enkelte vil måske siger: ”Laver de ikke nogle håndholdte computer?” og lad mig besvare dette spørgsmål med det samme: jo det gør de, men de laver også mobiltelefoner.

I efteråret 2003 faldt jeg ved en tilfældighed over en klaptelefon der hedder Mio 8380 og noterede mig med det samme, at umiddelbart lyder specifikationerne en verdensmester værdig. Langt hen ad vejen er den identisk med en SPV, forstået på den måde, at den bruger det samme Microsoft styresystem, som den i Europa mere udbredte SPV.

Men til forskel for SPV´en og SPV100 i øvrigt, har verdens første Microsoft klaptelefon, en lagt bedre skærm, en processor med 200 MHz(!) og et indbygget cam inkl. mulighed for optagelse af video klips. Husk på, at vi første gang testede modellen langt før, Motorola lancerede deres Microsoft klaptelefon. Husk også, at Motorolas udgave, Mxp200 ikke har et indbygget kamera. Men det er Mio 8380 vi nu snakker om.

Da telefonen officielt ikke er lanceret i Europa er prisbillede en smule konfus. Mange online butikker tilbyder denne model til omkring 450 EUR, men så sendes mobilen fra Singapore eller Hong Kong, hvilket betyder at du risikerer at du skal svare importafgift  og moms af dit køb. Handler du derimod gennem europæiske forhandler, er prisniveauet omkring 550 EUR.

I skrivende stund har Mitac lanceret efterfølgeren, hvilket selvfølgelig betyder, at prisen for Mio 8380 er faldende mens den nye, Mio 8390 er på det førnævnte høje niveau.

Men lad os nu rette blikket mod telefonen. Som i Asien typisk, leveres mobiltelefonen med en lang række udstyr, som vi ikke er vant til. Udover telefonen selvfølgelig medfølger der 2 batterier, stereo headset. Lille bæltetaske med clip, bordholder samt USB sync kabel samt et 32Mb SD kort. Endvidere medfølger der 2 CD´er med software og en online versionen af manualen – sidstnævnte på koreansk.

Ind med SIM kortet – på med batteriet og tænde for koreaneren. Og hvilken skræm der så hilste på mig. En TFT skræm med 65k i farver og en størrelse på 176×220. Meget flottere end displayet i den første SPV og meget flottere end T610.

En utrolig flot dybde i farverne på skærmen – lir siger jeg bare.

Microsoft styresystemet kender vi jo allerede rimelig godt SPV´en men vi skal huske på, at en Mio 8380 har en Intel 200 MHz Xscale CPU og det lægger man mærke til med det samme – forskellen i hastigheden i navigeringen m.m. er tydeligt og på samme niveau endda som den nye SPVE200 der kører med MS 2003.

Programmerne er jo også ens i forhold til de første to SPV´er med den undtagelse, at Mitac har lagt nogle ekstra programmer i.

JBrowser er bare et alternativ til IE browseren (som også er med) som vi dog ikke har prøvet endnu.

MMS er ikke overraskende en MMS applikationen, som også giver mulighed for at sende video med lyd som MMS.

Mitac har også inkluderet et lille software program, for at kopiere alle telefon nummerere fra SIM kortet direkte over i telefonen på en gang – mener at kunne huske, at det ikke var muligt med den første SPV i hvert fald.

På de medfølgende CD´er (som dog er på engelsk) er der et hav af programmer til installering. Caller ID fra IA – hvilket får mig til at minde om, at en Mio 8380 IKKE har en aktiv flip/flap.

Phone City som bare er en prædefineret, men meget nem oversigt, over klokken i forskellige byer verden over. Phoneviewer er næsten som IA Picture album og så er der også et par spil med blandt andet Metal Strike.

Som noget ekstra har man også mulighed for at sætte sin home screen i en 3 x 3 piktogram oversigt som ser rigtig godt ud efter min mening.

På forsiden af klappen er der et lille display som dog er af ældre dato i LCD og minder lidt om en gammel lommeregner man havde for 15 år siden. Det kunne være bedre. Størrelsen og vægten er hverken for stor eller for tung og telefonen ligger ellers godt i hånden.

Der er som i indledningen nævnt også et indbygget kamera, som kan optage billeder med 2x zoom og andre indstillingsmuligheder plus den kan optage video med lyd (!) – cool feature og på telefonen ser det jo hammer sej ud. Og med SD kort i soten er det kun kortets størrelse, der sætter en begrænsning i hvor længe man vil optage.

Kvaliteten af disse video klip på ens computerskærm er selvfølgelig ikke noget at skrive hjem om, men det går faktisk an. Jeg vil faktisk gå så langt og sige, at en Mio 8380 har alt det, jeg måske savnede i den SPV . det eneste minus der kan sættes på papiret er, at den ikke har Bluetooth.

Tasterne på telefonen er dejlig store og det er næsten umuligt at ramme ved siden af. Selvfølgelig er det et minus, at telefonen ikke har en dansk ordbog, så T9 funktionaliteten kan ikke benyttes. Eller kan den?

I starten af 2004 fandt jeg, på nettets måske bedste smartphone dedikeret site, www.coolsmartphone.com, nemlig en lille nyhedslinie, hvori der blev henvist til en tysk smartphone side, som oplyste at en fyr i de sene nattetimer havde lavet et såkaldt ”extended Mio Rom” som jeg fluks gik i gang med at flashe telefonen med. Inden jeg skriver videre, vil jeg for god ordens skyld gøre opmærksom på, at hvis man ikke ved hvad man laver, så skal man holde fingerne fra at flashe ens telefon m.m. – ikke at forglemme at ens reklamationsrettigheder i samme grad risikeres at blive slettet. Så er det sagt.

Men den fortaget flash havde en positiv bivirkning – den danske sprogpakke fra SPV´en var inkluderet i dette og nu var alle menupunkter på dansk inkl. en dansk T9 ordbog.

Af Jens Peter Lange

Comment here