Branchenyt

Nokia 6230 eller Sony Ericsson K700?

VALGET MELLEM NOKIA eller Sony Ericsson er for mange næsten blevet til et kardinals spørgsmål, men objektivt set kan der i dag ikke være nogen tvivl om, at Nokia 6230 for tiden med rette kan kalde sig Danmarks bedste mobiltelefon.
Når det er sagt, så ved vi til gengæld allerede, at Sony Ericsson bestemt ikke har tænkt sig, at Nokias 6230 skal sidde på tronen alt for længe og udfordreren fra Sony Ericsson til titlen Danmarks bedste mobiltelefon i første omgang hedder: K700.

Sony Ericsson har haft stort succes i 2003 og påstår selv, at T610 var den mest solgte kamera mobiltelefon i Europa. Desuden høstede samarbejdet mellem Svenske Ericsson og Japanske Sony titlen som Årets mobiltelefon på 3GSM kongressen i Cannes tidligere i år. Efterfølgeren til T610 er allerede dukket op i form af T630, men frem for en egentlig revolution, er der mere tale om en evolution. En værdig efterfølger til T610 og udfordrer til Nokia 6230 lader derfor stadig vente på sig, men forventes i butikkerne i form af K700 allerede omkring slutningen af maj.
Nokia til gengæld er p.t. i fuld sving med at sende 6230 på marked i Europa og om end den officielle lancering først finder sted i starten af April, er den første mindre sending allerede ankommet til landet.

Men lad os se lidt nærmere på de kolde facts mellem disse to:

Sony Ericsson K700Nokia 6230

Frekvens: GSM 900/1800/1900 GSM 900/1800/1900 GPRS: ja – 4+2 ja – 4+1, 3+2 Vægt: 90 g 97 g Størrelse: 99 x 46,5 x 19,5 mm 103 x 33 x 20 mm Taletid: op til 7 timer op til 5 timer Standby: op til 360 timer op til 300 timer Display: 176 x 220 pixel 128 x 128 pixel TFT TFT Kamera: VGA VGA 65.000 farver 65.000 farver Connectivity: BT, IR og kabel BT, IR og kabel Hukommelse: 32 Mb indbygget 6 Mb indbygget Kan ikke udvides MMC slot – op til 512 Mb Radio: ja ja Java: ja ja MP3 afspiller: ja ja Diverse: Mascot Capture 3D EDGE, Presence, HSCSD og TCP/IP

Som udgangspunkt kan man sige, at K700 stiller op til dysten med et større display (TFT displayet i K700 virker større end det i T610, men dette skyldes, at T610 kun har 128×160 pixels til rådighed mens K700 for lov til at udnytte 176×200 pixels og derfor virker mere detaljeret og derfor større) og mulighed for forskellige grafiske temavalg.

Nokia 6230 har sin upside med mulighedn for mere hukommelse med et MMC slot (et 32Mb kort følger med som standard), et bedre tastatur og det faktum, at telefonen er lanceret og dermed kan købes.

Med konklusionen må vi dog retfærdigvis vente med til en decideret stortest som vi dog allerede regner med at have klar til maj. Men sikkert er det dog, at afgørelsen bliver meget tæt og kniv skarp.

Afslutningsvis er det også værd at bemærke, at vi p.t. endnu ikke kender prisen på K700 som måske i sidste ende kan have den alt afgørende betydning.

Comment here