Branchenyt

Nokia 6230 er kommet til Danmark

I dag var så den dag, som rigtig mange havde glædet sig til – Nokia 6230 kom til landet.

Betegnelsen hysteri er måske i denne sammenhæng en overdrivelse, men det sker ikke tit at der bliver snakket og debatteret i den grad om en model inden den er kommet i butikerne, som det seneste skud fra Nokia stammen. Mange, deriblandt vi, har allerede haft fornøjelsen at smugkikke på Nokias nye enten på 3GSM kongressen i Cannes eller senest på CeBIT udstillingen tidligere på måneden i Hannover.

Men i dag var så dagen, hvor de første enkelte forhandler i Storkøbenhavn, kunne smide 6230 over disken. Vi var selv forbi hos Blarketele.com sidst på eftermiddagen, hvor mere end 15 forventningsfulde køber ventede tålmodigt på en bud, der havde æren at fragte den første sending fra Comitel til butikken i Vanløse.

Til trods for ventetiden var humøret højt mens der blev budt på en kop kaffe og blev snakket om mobiltelefoner i almindelighed.

Comment here