Nye mobiltelefoner

Nokia 7610

7610 er så den model, som Nokia have valgt som sin show stopper på CeBIT messen i Hannover i år. Og en show stopper er den!

Det mest iøjnefaldende udover designet er dens specifikationer – eller retter det indbyggede kameras specifikationer, da 7610 er Nokias første megapixel kameratelefon. Kameraet (1152 X 864) byder på en høj-kvalitets linse, 4x digital zoom og selvudløser. Selve telefonen er bygget på den velkendte Serie 60 platform og triband telefonen kommer allerede i handlen i andet kvartal af 2004 til en forventet pris af ca. 500 EUR som er ca. 3.750 kr.

“Digital foto og video har udviklet sig i en retning, man ikke kunne forudse, da digitale kameraer for første gang blev hvermandseje for kun fem år siden. I 2003 oversteg salget af kameratelefoner antallet af digitalkameraer. Vi bevæger os nu ind på et område, hvor kameratelefoner bliver folks foretrukne kamera-enhed,” siger Tomas Chatzopoulos, Business Manager Imaging Nordic, Nokia Multimedia. “Med introduktionen af Nokia 7610, Nokias første kombinerede megapixel kamera og telefon, vil det ikke længere kræve et separat kamera for at tage spontane billeder i printkvalitet. Dit megapixel kamera er nu altid i din lomme – indbygget i din mobil.”

Andre nøglefeatures på Nokia 7610 inkluderer udvidet Multimedia Messaging, e-mail, og MP3/AAC music player, Internet browser, 72MB udvidet hukommelse, USB, Bluetooth forbindelse og understøttelse af Java teknologi.

Comment here