Branchenyt

Nokia C7 nu landet i butikkerne

Nokia C7 er netop landet i de danske butikker og bliver dermed den anden model på det danske marked med Nokias seneste styresystem Symbian^3. Der er tale om en designperle fra Nokia, som er en tyndere og mere enkel udgave af topmodellen Nokia N8.

Nokia C7 er den anden Symbian^3-model fra Nokia, der nu lander på det danske marked. Nokia C7 er en elegant og 10,5 millimeter slank designperle fra Nokia, som er udført i poleret rustfri stål og glas. Den har et 8 Mpx kamera, 8 gigabyte hukommelse indbygget i telefonen med mulighed for at udvide op til 32 gigabyte, og som med mange andre nyere smartphones fra Nokia, så har den gratis stemmestyret navigation.

Ifølge produktchef Niels Kjelstrup fra Nokia er det langt hen ad vejen specifikationerne, der adskiller Nokia C7 fra topmodellen Nokia N8.

– Faktisk er der rigtig mange ligheder mellem de to smartphones. De er begge udstyret med Symbian^3, de kan optage film i HD, og så er der mulighed for at få Facebook direkte på startskærmen samt at downloade tusindvis af fede Apps i Ovi Marked, siger Niels Kjelstrup.

Han tilføjer, at hvor Nokia N8 rammer de brugere, som ikke vil gå på kompromis med funktioner som 12 Mpx kamera, HDMI-udgang og aluminium-cover, er Nokia C7 rettet med dem, der gerne vil have en designmæssigt lækker og supersocial smartphone.

Når ugen er omme, vil Nokia C7 være tilgængelig hos de største danske operatører. Prisen på Nokia C7 uden abonnement ligger på cirka 3.000 kroner inkl. moms.

Comment here