Branchenyt

Nokia Lumia 800 i hvid hos Telia

I dag lancerer Nokia den nye, hvide Nokia Lumia 800 Glossy White, der med sit mere glinsende ydre fremstår meget eksklusiv (og er endda mere smudsafvisende) end de tidligere farver. Nokia Lumia 800 er generelt blevet modtaget rigtigt godt af mange anmeldere verden over og Nokia Lumia 800 i hvid er selvfølgelig magen til de originale versioner, men opdaterer det stilrene look med den nye farve.

Bag det hvide gennemfarvede polycarbonat-cover og det kurvede Gorilla-glas gemmer sig stadig den lynhurtige 1,4 GHz processor, Nokia Drive, en instant share kamera-oplevelse med Carl Zeiss-optik, der kan optage i 720p HD, en one touch-adgang til sociale netværk og kontakter, 16 GB intern hukommelse og gratis lagring i skyen med SkyDrive. Nokia Lumia 800 i hvid kommer naturligvis stadig med Windows Phone 7.5 Mango og med et væld af Microsoft-tjenester.

Nokia Drive opdateres i øvrigt snart til version 2.0, mens Nokia Maps rammer version 1.3. I den nye version kan du planlægge ruter og navigere uden brug af data, ligesom den nye version også viser hastighedsgrænser. Denne opdatering gør det attraktivt, nemmere og billigere at bruge navigationen i udlandet. Navigationsskærmen er også blevet opdateret og kan nu blandt andet vise ankomst-tidspunkt.

Både Nokia Drive og Nokia Maps kan opdateres via Windows Marketplace i mobilen.

 

Warning: Trying to access array offset on value of type bool in /customers/a/0/0/mobilbladet.dk/httpd.www/wp-content/themes/vmagazine/inc/vmagazine-functions.php on line 1001

Comment here