Branchenyt

Nokia N95 kommer i 3´s sortiment

SÅ ER DER godt nyt til alle dem der ser frem til Nokias nye N95 – 3´s adm. direktør Morten Christiansen, har tidligere i dag på et pressemøde bekræftet, at mobilselskabet 3 får Nokia N95 i deres sortiment – SÅDAN!

Desværre var der i dag ingen oplysninger om den forventede pris. Men hvorfor al den hype omkring netop denne model? Lad os lige gentage hvad vi skrev i september, da Nokia præsenterede denne nyhed: “Nokia N95 samler en lang række multimediefunktioner såsom et fantastisk display, fremragende foto- og video-kapacitet og opkobling med høj hastighed, hvilket gør terminalen til den ultimative multimedie computer”, siger Sigurd Leth Chef for Nokia Multimedia, Norden. “Denne ene terminal – som nemt kan være i lommen – kan erstatte separate enheder som din musikafspiller, dit digitalkamera, PDA eller navigationsapparat. Nokia N95 er med dig overalt og er opkoblet, præcis når du vil bruge den.”

Det innovative to-vejs skydekoncept gør det nemt at skifte mellem forskellige funktioner, fra at læse kort til at se en video blot med ét enkelt skub. Et numerisk tastatur glider ud fra den ene ende af telefonen, mens medietastaturet glider ud i den modsatte retning, hvilket forvandler displayet til en fuld skærm. Med kraftfuld 3D grafik har Nokia N95 en imponerende brugergrænseflade, som gør det let at finde de features og tjenester, man ønsker.

Med integreret GPS ved hånden er det nemmere at finde vej. Kort-applikationen inkluderer kort over mere end 100 lande, der gør det muligt for brugerne at udforske verden, finde specifikke ruter og finde eksempelvis restauranter og hoteller – blandt mere end 15 millioner interessante steder. Du kan endvidere købe features, såsom city-guide og stemme-guidet navigation. Med Carl Zeiss-optik på 5 megapixel kameraet kan du fange billeder i printkvalitet og video-klip i DVD-lignende kvalitet. Med telefonens TV-funktioner og understøttelse af Universal Plug and Play (UP)-teknologi kan foto- og videoklip ses på et kompatibelt fjernsyn.

Nokia N95 er designet til High Speed Downlink Packet Access (HSDPA)-netværk og understøttelse af WLAN, EDGE og WCDMA netværk og byder på fremragende dækning og hastighed uanset, hvor du er. På HSDPA-netværk kan søgning på inteettet, læsning af mails, streaming af video og download af store filer foretages op til 10 gange hurtigere end med 3G. Nokia N95 byder også på første klasses underholdning med kombinationen af et stort 2.6” QVGA 16 millioner farvedisplay, imponerende 3D grafik, indbyggede stereo-højtaler med 3D stereo effekt, standard 3,5 mm udgang, understøttelse af kompatible microSD kort og mini USB for let dataoverførsel. Søgning på internettet er en fornøjelse med Nokia N95, når man anvender Nokia Web Browser med Mini Map med nye features som flydende værktøjslinje, password-manager og auto-fuldførelse, såvel som web feeds med understøttelse af Atom og automatiske opdateringer.

Nokia N95 er baseret på verdens førende S60 Symbian OS software, som gør det muligt at personalisere din telefon med et udvalg af kompatible applikationer, der kan downloades til Nokia N95, herunder spil, navigation-, underholdnings-, produktivitets- og kreativitetsapplikationer. Nokia N95 bryder grænser – klar til at skabe, forbinde, forbruge og interagere med nogle af internettets mest populære tjenester. Brug Yahoo! Søg og find næsten alt på nettet, scrolle gennem en bog med Amazones MobiPocket Reader eller tage et billede og sende det direkte til din Flickr-side.

Comment here